Konsulent - Kommerciel Excellence, Coop Danmark
Coop Danmark
Vil du være en del af den mest spændende transformation i dansk retail lige nu? Har du lyst til at spille en central rolle i at drive den kommercielle agenda og store strategiske projekter i en af Danmarks største og mest bæredygtige virksomheder? Og ønsker du at udvikle dig fagligt og personligt i et ungt team med dygtige kollegaer?
Så kom og bliv vores nye kollega som Konsulent i Kommerciel Excellence.
Kommerciel Excellence
Kommerciel Excellence har til formål at professionalisere Coops kommercielle maskinrum med en mere analytisk og data-drevet tilgang til de vigtigste kommercielle discipliner i retail.
Kommerciel Excellence spiller en central rolle i at drive den kommercielle agenda samt sikre eksekvering ud til Coops 40,000 medarbejdere og 900 butikker. Dette igennem bred eksponering til hele Coops organisation med strategiske projekter på tværs af blandt andet Kategori organisationen og Kæderne (SuperBrugsen, Kvickly, 365 discount, Brugsen) og med eksponering til Coops topledelse.
Dit nye team
Du vil blive en del af et ungt, ambitiøst og engageret team på 20 kolleger med en bred vifte af erfaringer, som vil tage aktiv del i din udvikling. Vi har fokus på personlig udvikling, prioriterer et stærkt socialt sammenhold og respekterer hinandens fagligheder. Vi har en uformel tone, vi har det sjovt, når vi går på arbejde, og vi hjælper hinanden, når tempoet bliver højt. Du vil derudover også have mulighed for at lære af vores eksterne strategiske samarbejdspartnere.
Udover at varetage kommercielle og strategiske vigtige projekter end to end, så fungerer Kommerciel Excellence også som en talenthub til resten af Coops organisationen. Hvis du er motiveret af personlig og faglig udvikling, og på sigt ser dig selv i en ledende stilling andre steder i organisationen, så kan Kommerciel Excellence være et unikt springbræt til at accelerere din kommercielle retailkarriere.
Om rollen
I Kommerciel Excellence er vores primære opgave er at supportere Coops forretningsenheder med at træffe værdifulde strategiske og kommercielle beslutninger baseret på analyser og indsigter.
Som konsulent, bliver din primære opgave at tage end to end projektansvar i relation til at bidrage med faktabaserede anbefalinger, strategisk sparring og nytænkning på emner så som sortiment, kampagner, leverandørforhandling og prissætning.
Dine arbejdsopgaver vil således være alsidige, og vil blandt andet indebære at:
- Sikre værdiskabelse for Coop og Coops kunder ved at gennemføre kommercielle og strategiske projekter som øger kundetilfredsheden, styrker salget, løfter avancen, og reducere kompleksitet på tværs af værdikæden
- Drive egne projekter fra start til slut, herunder scoping, planlægning, stakeholder management, projektrapportering og resultatopfølgning, i tæt samarbejde med dine kollegaer fra Kommerciel Excellence og andre afdelinger i organisationen
- Forberede faktabaserede anbefalinger – baseret på dine kvantitative og kvalitative analyser - til understøttelse af sortimentsudvikling, leverandørforhandlinger og kommerciel optimering på tværs af Coops kæder
- Arbejde projektorienteret på tværs af afdelinger samt facilitere møder og workshops med henblik på at skabe kommercielle tiltag som kan sikre reel værdiskabelse
- Udforme og præsentere beslutningsoplæg til Coops ledelse – med komplekse sammenhænge præsenteret på en let forståelig måde og med klare anbefalinger
- Bidrage aktivt til udviklingen af vores Kommerciel Excellence afdeling som helhed og supportere Coops rejse mod løbende forbedringer af arbejdsgange og værktøjer
Om dig
I rollen som Konsulent i Kommerciel Excellence, forestiller vi os at du:
- Har 2-4 års erfaring, eksempelvis fra konsulentverdenen eller en stor virksomhed, hvor du har arbejdet med kommerciel strategi og/eller forretningsudvikling, eksempelvis indenfor retail eller FMCG
- Er ambitiøs med en track-record af at kunne levere flotte resultater igennem analyse, indsigter, anbefalinger, samarbejde, og en stærk evne til at få ting til at ske
- Er analytisk stærk med flair for kvantitative analyser, samt har en god kommerciel og strategisk forståelse
- Er god til at skabe relationer, arbejde med forskellige typer af mennesker og kan formidle komplekse sammenhænge til andre typer fagligheder end din egen
- Kan arbejde proaktivt og sætte dit eget præg på hverdagen med højt drive og ejerskab
- Kan planlægge, drive og gennemføre selvstændige projektleverancer fra start til slut med sparring fra kollegaer og med fokus på resultatskabelse
- Har en relevant uddannelse fx cand.merc., økonomi, HD eller tilsvarende, som giver en solid kommerciel og dataanalytisk baggrund
- Har evnen til at arbejde struktureret og målrettet
- Udviser respekt overfor dine omgivelser, uanset om det er dine kollegaer, samarbejdspartnere, leverandører eller andre stakeholdere.
Coop tilbyder
Du vil opleve en arbejdsplads der viser engagement, vilje og mod, hvor vi har et fælles mål om at skabe Fremtidens Coop. Som Konsulent i Kommerciel Excellence får du et udfordrende job i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder. Du får eksponering overfor en dynamisk retail-industri under konstant udvikling og mulighed for at være med til at sætte retningen for Coops 900 butikker og 40.000 medarbejdere. Du får stor indflydelse på dit arbejde og har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Din arbejdsplads bliver på Coops Servicekontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Konsulent i Kommerciel Excellence? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 22. november, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Caroline Andersen, Team Lead, Kommerciel Excellence på telefon +45 21 22 33 66. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk
Vi ser frem til at modtage dit CV!
#LI-Hybrid #LI-HG1
I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere der hver dag arbejder for ansvarlighed, bedre oplevelser for kunderne og en stærk lokal forankring.
Sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: