Ansøgningsfrist: 2. december 2024 Administrativ leder søges til to folkeskoler
Gentofte Kommune
Har du lyst til at blive en central spiller i en kommune med en sund økonomi og store ambitioner? Vil du være med til at videreudvikle økonomistyringen på Gentofte Skole og Munkegårdsskolen?
Har du ledererfaring eller et iøjnefaldende ledelsestalent? Så tilbyder vi gode udviklingsmuligheder og attraktive arbejdsvilkår i en kommune, der gerne går forrest.
I kommunen er der på skoleområdet ansat seks administrative ledere til 12 folkeskoler incl. en specialskole, 12 skolefritidsordninger samt 9 fritidscentre.
De administrative ledere arbejder ude på skolerne med reference til souschefen på skoleområdet på rådhuset.
Du vil som administrativ leder indgå i de to skolers ledelsesteams og desuden i et tæt tværfagligt netværk med de andre administrative ledere.
Stillingen indebærer, at du kan sikre en stærk økonomisk styring, den daglige drift samt forskelligartede personale- og administrative opgaver i samarbejde med ledelseskolleger, sekretærer og øvrige medarbejdere på skolen.
Du kommer til at få ansvaret for mange afvekslende økonomi, personale- og administrative opgaver i hverdagen. Blandt andet løbende løn- og økonomiopfølgninger af de to skolers samlede budgetgrundlag. Derudover vil du i hverdagen skulle sikre og udføre løn- og personaleadministrative opgaver, såsom ansættelser og fratrædelser, sygefravær, refusioner, lønaftaler, arbejdstidsændringer o.a.
Gentofte Skole og Munkegårdsskolen har aftale med et eksternt firma om udførsel af den daglige rengøring og du vil også skulle være med til at sikre en tilfredsstillende rengøringsdrift i hverdagen på skolerne.
Du vil blive personaleleder for fire skolesekretærer, fordelt med to sekretærer på hver skole.
Skolernes administrationer er generelt velfungerende og kendetegnet af et godt samarbejde, også tværfagligt.
Vi forventer, at du har et godt overblik i hverdagen. Som administrativ leder skal du være i stand til at overskue en stor og til tider kompleks opgaveportefølje, som du samtidig også evner at gå i dybden med, når det er nødvendigt.
I stillingen vil du få en stor berøringsflade, så det er vigtigt, at du er relationsstærk og god til at skabe og vedligeholde tillidsfulde relationer på skolerne og i forhold til øvrige samarbejdspartnere.
Du er velstruktureret i din arbejdsform og sørger for at følge op på det, der bliver besluttet og du er en god afslutter.
Du har en relevant uddannelses- og erfaringsbaggrund, gerne indenfor ledelse og/eller økonomi.
Ansættelsesudvalget mødes den 18. november og udvælger kandidater til første samtalerunde. Hvis du bliver udvalgt, så hører du fra os umiddelbart herefter.
Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles den 20. november, og anden samtalerunde den 28. november.
De ansøgere, som går videre til anden samtalerunde vil skulle gennemføre en personanalyse foretaget af vores HR og Innovationsenhed.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på Børne- og Ungeområdet skal indhentes børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation Gentofte Kommunalforening (GKF).
"Det udtaler den administrative leder på Tjørnegårdsskolen og Skovshoved skole: "Man er utrolig selvstyrende i hverdagen, hvilket jeg vægter højt". " Jeg oplever, at vi er enormt gode til at erfaringsudveksle og udnytte de potentialer, som der ligger i det". "Der er en god afveksling i opgaverne med udviklingspotentiale i"." - Administrativ leder Anette Slot Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Anette Slot
Administrativ leder
[email protected]
Mobil: 2444 5405
Peter Hartvig
Skoleleder
[email protected]
Telefon: 39985450
Ansøgningsfrist: 2. december 2024 klokken: 12:00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: