Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren konsulent til styrkelse af Forsikringsforbundets lokalafdelinger og tillidsvalgte

Forsikringsforbundet



Brænder du for at skabe stærke samarbejder og strategisk udvikling i en politisk og fagligt engageret organisation? Er du lyttende, systematisk og har flair for at hjælpe andre til at lykkes? Så er det måske dig, vi leder efter til at understøtte og udvikle vores lokalafdelinger og tillidsrepræsentanter!

Om stillingen
Forsikringsforbundet er drevet af et stærkt fællesskab omkring vores lokalafdelinger og tillidsrepræsentanter, som dagligt er tæt på medlemmerne. Jo stærkere lokalafdelingerne står, desto bedre kan vi støtte og repræ­sentere vores medlemmer. Derfor søger vi nu en erfaren kollega, som skal være en nøgleperson i at understøtte og udvikle dette fundament.

I tæt samarbejde med kolleger i sekretariatet vil du være med til at implementere strategiske initiativer og støtte lokalafdelingerne i deres politiske og organisatoriske arbejde. Med din rådgivning skal du hjælpe vores tillidsre­præsentanter med at navigere i opgaverne og sikre, at politiske strategier, forhandlingsresultater og koncepter bliver omsat til konkrete handlinger i lokalafdelingerne. Du bliver også et vigtigt bindeled til de mange kompe­tencer inden for jura, forhandling, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling, som vi har i sekretariatet.

Dine hovedopgaver vil være:

  • At støtte og vejlede lokalafdelingerne om implementering af politiske strategier og overenskomstresultater.
  • At bidrage til udviklingen af nye koncepter og initiativer og skabe opbakning hertil generelt i organisationen.
  • At rådgive lokalafdelingerne om, hvordan tillidsrepræsentanterne bedst opnår indflydelse og fremmer medlemmers interesser blandt andet gennem deltagelse i selskabets SU og øvrige udvalg.

Dine kvalifikationer:

  • En relevant akademisk uddannelse.
  • Erfaring med organisatorisk udvikling og gerne med politiske eller frivillige organisationer.
  • Strategisk og politisk tæft samt en god forståelse for interessentinvolvering.
  • Kendskab til tillidsrepræsentantrollen og overenskomstbaseret samarbejde er en fordel.
  • Gode formidlings- og undervisningsevner.

Vi søger en kollega, der er:

  • Initiativrig og struktureret med evne til at følge opgaver helt til dørs.
  • Dygtig til at skabe relationer og trives med at arbejde i et socialt og udadvendt miljø.
  • Empatisk og indlevende – du skal hurtigt kunne forstå de forskellige forhold i vores lokalafdelinger.

Vi tilbyder dig:

  • En nyoprettet stilling, hvor du får stor indflydelse på rammerne og indholdet af dine opgaver.
  • En uformel arbejdskultur med dygtige og engagerede kolleger.
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår med balance mellem arbejds- og privatliv.
  • Attraktive kontorfaciliteter på 8. sal i Codanhus centralt på Frederiksberg.

Ansættelsesvilkår
Forventet start 1. februar 2025.

Stillingen er på fuld tid uden højeste arbejdstid. Arbejdstiden er gennemsnitlig 35 timer om ugen ekskl. frokostpause. Rejseaktivitet og deltagelse i seminarer med overnatning forekommer.

Vil du vide mere?
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte sekretariatschef Jacob Møller på telefon 21 40 50 10 eller e-mail [email protected].

Ansøgningsfrist
Ansøgning og CV mærket ”Konsulent” sendes til Forsikringsforbundet på e-mail til [email protected]. Ansøgningsfrist er den 20. november 2024 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 2. december 2024.

Om Forsikringsforbundet
Forsikringsforbundet er en fagforening med over 9.500 medlemmer primært ansat inden for forsikring, pension, alarm og a-kasse.

Vi adskiller os fra andre fagforeninger ved at organisere og forhandle overenskomst for alle typer af medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen – uanset uddannelsesbaggrund.

Vi er kendetegnet ved en stærk lokal forankring med lokalafdelinger og tillidsrepræsentanter helt tæt på vores medlemmer på de enkelte arbejdspladser.

Forsikringsforbundet består af et centralt sekretariat med 18 medarbejdere, et politisk formandskab og 26 lokalafdelinger med samlet set mere end 170 tillidsrepræsentanter.

Forsikringsforbundet er medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og samarbejder med a-kassen FTFa. Læs mere om os på www.forsikringsforbundet.dk.

Ansøg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsikringsforbundet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsikringsforbundet

Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2682434//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.