Privatrådgiver
Djursland Bank
Bliv privatrådgiver i Aarhus Midtby hos Djurslands Bank
Djurslands Bank vækster med mange nye kunder - derfor søger vi en ambitiøs privatrådgiver til vores afdeling i hjertet af Aarhus.
Er du klar til at tage din karriere til næste niveau? Brænder du for at skabe stærke relationer og tilbyde skræddersyede løsninger til privatkunder? Vil du være en del af en succesfuld lokalbank, hvor kunden altid er i centrum?
Din rolle som kunderådgiver
Som vores nye privatrådgiver får du ansvaret for en portefølje af attraktive privatkunder. Du leverer en aktiv og personlig rådgivning, hvor du afholder møder med dine kunder og tilbyder individuelle og fleksible løsninger, der matcher deres behov. Du holder også møder med de mange nye kunder, der ønsker at skifte til Djurslands Bank.
Hvad vi tilbyder
Hos Djurslands Bank får du en rådgiverstilling, hvor du kan tage selvstændige beslutninger og udvikle dig både fagligt og personligt. Du vil være tæt på dine kunder og yde individuel og tilpasset rådgivning, der gør en forskel.
Rådgiver Nicolaj Bech Tanderup fortæller: “Jeg kom til Djurslands Bank for godt to år siden fra et andet pengeinstitut, og jeg har ikke et øjeblik fortrudt. Jeg er blevet taget godt imod både i teamet og i banken generelt. Nu har du chancen for at komme med ombord på holdet – en spændende kundeportefølje venter dig, og der er stadig plads til at udvide med nye kunder. Her i Aarhus har vi et rigtig godt team, som består af 19 fantastiske kolleger med et rigtigt godt sammenhold, og hvor vi lykkes med at skabe gode resultater sammen.” Vi lægger vægt på ordentlighed, menneskelige værdier, trivsel og arbejdsglæde. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal, høj kundetilfredshed, god indtjening og vækst af nye kunder. Vi støtter hinanden i teamet og kæmper mod fælles mål. Vi har det godt sammen og arrangerer flere sociale aktiviteter.
Hvem er du?
Vi søger en uddannet og fagligt velfunderet privatrådgiver gerne med nogle års erfaring, der matcher både førstegangskøbere, familiekunder og de mere modne kunder. Du brænder for rådgivning, er ambitiøs og sætter en høj standard for dine møder. Du trives også godt med at opnå gode resultater sammen med dit team.
Interesseret?
Vil du høre mere om stillingen? Kontakt filialdirektør Rasmus Bernth Brinch på telefon 8630 3317 eller mobil 2972 9796.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt.
Er du ikke en haj til at skrive ansøgninger? Så nøjes du bare med at sende os dit CV – resten tager vi mundtligt over en kop kaffe.
Vi inviterer til samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: