Værkmester med grøn profil til Institution Sdr. Omme, Sdr. Omme Fængsel
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Institution Sdr. Omme, Sdr. Omme Fængsel, søger en medarbejder til uddannelsen som værkmester, med en grøn profil, på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.
Uddannelsen som værkmester varer 2 år og veksler mellem praktik og en teoretisk del. Der er nu mulighed for at gennemføre hele uddannelsen i Sdr. Omme, idet der opføres en pop-up skole ved Sdr.Omme Fængsel pr. 1. januar 2025, hvor man kan gennemføre den teoretiske del.
Dine ansvarsområder
◾ Beskæftigelse og kompetenceudvikling af de indsatte gennem en høj grad af relationsarbejde
◾ At tage aktiv del i de indsattes sagsbehandling i samarbejde med socialrådgivere og kontaktpersoner
◾ Medvirken til driften og vedligeholdelsen af fængslets grønne områder, herunder diverse skovhold, i samarbejde med såvel kollegaer som indsatte
◾ At have kontakt til eksterne samarbejdspartnere og virksomheder
◾ Bestilling og varemodtagelse til Institutionen gennem Indfak2
◾ Bidragelse til et miljø med læring og udvikling for øje.
Om dig
◾ Du har et faglig kendskab til det grønne område og gerne med bred erfaring inden for eksempelvis anlægsarbejde samt pasning af større grønne områder og lignende
◾ Du kan planlægge og arbejde selvstændigt
◾ Du trives godt i at planlægge dagens opgaver i fængslet, med hensynstagen til den gennerelle sikkerhed i fængslet
◾ Du har et godt humør, er positiv og udadvendt
◾ Du vil kunne samarbejde på tværs i institutionen med andre faggrupper
◾ Du trives i den daglige omgang med de indsatte samt motiverer til deltagelse i beskæftigelsen
◾ Du er klar på at efteruddanne dig, så du kan undervise de indsatte på AMU-niveau inden for forskellige grønne fag.
Om jobbet
Vi tilbyder et job med udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet. Fængslet har 22 ansatte værkmestre. Derudover er der tilknyttet 1 enhedschef og 3 enhedsledere til beskæftigelsen, som bl.a. også indeholder en fængselsskole.
Om os
Sdr. Omme Fængsel er et åbent fængsel og en del af Institution Sdr. Omme, som også indeholder Udslusningsfængsel Lyng, og med plads til 222 indsatte og med ca. 140 medarbejdere. Fængslet består af flere selvstændige specialafdelinger og flere almindelige belægsafdelinger. Der vil være opgaveløsning på tværs af alle afdelinger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som værkmester i Kriminalforsorgen, skal du gennemgå et 2-årigt uddannelsesforløb, hvilket du skal være indstillet på at fuldføre.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og stillingen er til besættelse 1. april 2025 eller efter nærmere aftale. Uddannelsen som værkmester har opstart 1. april 2025.
Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet og principperne i Ny Løn.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller 3, afhængig af din faglige baggrund.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende intuitioner. Tjenestestedet er Institution Sdr. Omme, Sdr. Omme Fængsel, Holdgårdsvej 142, 7260 Sdr. Omme.
Du skal være opmærksom på de særlige optagelseskrav til uddannelsen til værkmester på Kriminalforsorgens hjemmeside www.kriminalforsorgen.dk.
Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”. Ønsker du at søge stillingen, skal du sende en ansøgning og et CV samt dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest den 1. december 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte enhedsleder Lars H. Kristensen på telefon 72553610. Yderligere information om værkmesteruddannelsen kan rettes til HR konsulent Torben Balsby på tlf. 7255 4773.
En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden en eventuel ansættelse, skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ønsker du flere oplysninger om Kriminalforsorgen, kan du søge på www.kriminalforsorgen.dk.
Kriminalforsorgen begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Det har vi tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som er de andre myndigheder i straffesagskæden. Vi sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Det er både frihedsstraffe, som afsones i fængsler og arrester eller med fodlænke, og tilsyn i forbindelse med betingede domme, herunder samfundstjeneste. Vi fører også tilsyn med prøveløsladte. Straf bliver gennemført med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med støtte og motivation, så de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet. Kriminalforsorgen består af et direktorat og fire områder og beskæftiger ca. 4300 medarbejdere. Lidt over halvdelen er fængselsbetjente.
Afdeling:
Strandgade 100, København K
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: