Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæge i kardiologi søges til Ambulatoriet for Hjertesygdomme, Hormon- og hjerteafdelingen, Medicin 2, NSR sygehuse, med primær funktion i Slagel

Region Sjælland



Vil du være med til at sætte dit præg på et stort kardiologisk ambulatorium på Slagelse Sygehus? Kan du identificere dig med vores strategisk fokus ”Sammen er vi bedst” og værdierne ordentlighed, ansvarlighed og faglighed? Så har du nu en unik mulighed for at komme med på holdet. Vi søger en speciallæge, som vil indgå i et team, hvor aktiv og positiv udvikling er i fokus tværfagligt.

Værdierne ordentlighed, ansvarlighed og faglighed anser vi som grundværdier i samarbejdet med vores patienter, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Værdierne er sammen med kontinuerlig udvikling af det kardiologiske ambulatorium vores fokus både i vores daglige arbejde og i udviklingen af vores langtidsstrategi.

Vores mål for ambulant kardiologi er at blive de bedste til at behandle det, som de fleste fejler og vi satser på at udvikle non-invasiv billeddiagnostik som en bærende søjle i ambulant kardiologi, en enhed hvor patienterne føler sig trygge både faglig og medmenneskeligt.

Vi har et aktivt forskningsmiljø særligt inden for kardiovaskulær sygdom og vi har lige etableret et samarbejde med OUH, hvor vi blandt andet arbejder på at styrke hjerte-CT /MR-forskning og diagnostik.

Hvem er vi?
Medicin 2 er en af de tre medicinske afdelinger på NSR sygehuse. I vores afdeling har vi endokrinologi og kardiologi, AK-Center og Diagnostisk Center. Vi har selvstændige ambulatorier for endokrinologi og kardiologi på både Slagelse og Næstved matriklerne, mens AK-Centret og Diagnostisk Center er beliggende i Næstved. Vores sengeafsnit er samlet under én afsnitsledelse og er beliggende i Slagelse.

Du vil have hovedfunktion i Slagelse, men der vil være mulighed for enkelte dage på Næstved Sygehus, hvis dette ønskes.

Vi vil meget gerne prioritere forskning i ambulant kardiologi og der er derfor mulighed for forskningsansættelse. Der er ansat flere forskningssygeplejersker og ph.d. studerende i afdelingen. Afdelingen er forskningsaktiv indenfor hjertesygdom, trombokardiologi og ekkokardiografi.

Som speciallæge i kardiologisk ambulatorium får du mulighed for at medvirke til at skabe en kultur, hvor ordentlighed, ansvarlighed og faglighed for patienterne er i fokus. En kultur, hvor et stadigt inspirerende og motiverende arbejdsmiljø skal bidrage til at fastholde personale og øge trivslen.

Kardiologisk ambulatorium på M2
Afdelingen har stor ambulant kardiologisk aktivitet med i alt ca. 20.000 besøg om året fordelt på Slagelse og Næstved Sygehuse. Afdelingen varetager al ikke-invasiv kardiologi på hovedfunktionsniveau. Vi har nyt udstyr til ekkokardiografi inkl. mulighed for 4D og TEE. Vi har udført Hjerte CT igennem mange år, og har implementeret klinisk Hjerte MR. Vi har hjertesvigtsklinik og atrieflimrenklinik, samt flere uddannede ekkoteknikere. Vi udfører de gængse undersøgelser indenfor arytmidiagnostik (holter og R-test), samt arbejdstest og døgnblodtryk.

Alle 48 senge på sengeafsnittet har mulighed for telemetri og er beliggende i en ny og moderne sengebygning med enestuer. Der er aktuelt ca. 16 indlæggelser pr dag.

Dit ansvarsområde vil være drift og udvikling af kardiologisk ambulatorium i bred forstand. Imaging, ambulant behandling og rehabilitering er i fokus. Uddannelse og struktureret supervision af introduktions- og hoveduddannelseslæger prioriteres højt. Du vil deltage i kardiologisk BV-funktion en gang hver 14. dag og vi har lige fået godkendt at BV-funktionen er mellem kl. 08.00–19.00, efterfølgende overtages funktionen af den regionale kardiologisk BV.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et udfordrende job på et højt fagligt niveau med særlig kompleksitet i patientforløbene
  • Sammensætning af dine arbejdsfunktioner, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i dine faglige styrker og ønsker
  • Gode muligheder for forskning
  • Mulighed for ansvarsområder indenfor dine interesseområder
  • En foranderlig, udfordrende og afvekslende arbejdsdag i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor udvikling, åbenhed, ordentlighed og respekt for hinanden værdsættes højt

Vi forventer

  • At du vil være med til at præge udviklingen af ambulant kardiologi; med høj faglighed, ordentlighed og engagement
  • At du bidrager til godt tværfagligt samarbejde, hvor vi arbejder sammen om patientforløbene
  • At du indgår i supervision og undervisning af yngre læger, medicinstuderende og sygeplejersker
  • At du ser muligheder og er klar til at sætte handling bag

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Special Læger.

En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgning skal være modtaget senest: Tirsdag den 26. november 2024

Samtaler afholdes: Torsdag den 28. november 2024 på Medicinsk Ledelsesgang, Slagelse Sygehus.

Har du lyst til at besøge os eller vil du vide mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Suheil Andreas Salamon, tlf. 93 57 71 78.

StillingsogFunktionsbeskrivelseOverlgeKardiologiskambulatoriumM2NSR.docx

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Suheil Andreas Salamon

Email
[email protected]

Stilling
Cheflæge

Telefon
93 57 71 78

ARBEJDSSTED
Næstved Sygehus
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
038123

SPECIALE
Intern medicin: Kardiologi

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
5. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
26. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2682908//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.