Få opslag som dette inden alle andre

Assisterende Oversygeplejerske til Intensivt Lukket Psykiatrisk Afsnit, Ø1 stuen

Region Sjælland



Vi søger en engageret og kompetent assisterende oversygeplejerske til vores kommende intensive lukkede psykiatriske afsnit, der starter op i starten af det nye år.

Hvis du brænder for psykiatriens kerneopgave – at skabe et bedre liv for mennesker med psykiske lidelser gennem en tværfaglig indsats – og har ambitioner om at bidrage til et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, så er denne stilling noget for dig.

Hvem er vi?
Ø1 stuen bliver snart et lukket intensivt afsnit med fokus på behandling af patienter med komplekse psykiske lidelser, herunder skizofreni, svære psykoser, depressioner og personlighedsforstyrrelser. Afsnittet vil rumme 13 patienter i alderen 18-75 år, og vi prioriterer at tilbyde trygge og sikre rammer for både patienter og personale.

Vi arbejder recovery-orienteret med stor patientinddragelse og en høj grad af tværfaglighed. Som en del af vores udviklingsplaner indfører vi nye strukturer og rutiner, som du vil være med til at præge og implementere.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Løbende faglig og ledelsesmæssig udvikling
  • En central rolle i den daglige ledelse og i implementeringen af afsnittets omlægning til et intensivt lukket afsnit.
  • Et stærkt fællesskab i alle vagtlag, hvor vi prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Supervision, faglig refleksion og støtte i komplekse patientforløb.
  • Medansvar for arbejdsmiljø, trivsel og tværfaglig udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Understøtte oversygeplejersken i den daglige ledelse og strategiske udvikling af afsnittet
  • Sikre høj faglig kvalitet i patientbehandlingen gennem tværfagligt samarbejde
  • Være en aktiv del af forandringsprocesser og implementering af nye arbejdsgange i forbindelse med omlægningen til intensivt lukket afsnit
  • Arbejde for nedbringelse af tvang i psykiatrien og styrkelse af patientinddragelsen.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring fra psykiatriem – gerne med specialuddannelse eller ledelseserfaring, eller lyst til at udvikle dig i en ledende rolle
  • Du arbejder struktureret og er god til at skabe overblik i en hverdag med høj kompleksitet
  • Du har en stærk faglighed og trives i et miljø, hvor sikkerhed, samarbejde og udvikling er i fokus
  • Du har mod på at deltage i forandringsprocesser og implementere nye arbejdsgange
  • Du er en god sparringspartner for både ledelsen og dine kollegaer, og du er motiveret for at dele din viden og erfaring.

Har du behov for flere oplysninger?
Kan du kontakte oversygeplejerske Kimmie Frandsen på tlf. 93569838.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen bliver i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter Ny-løns princippet, hvilket betyder i henhold til kvalifikationer, funktion og på længere sigt resultat.

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser ligesom vi under en evt. personlig samtale vil bede om 2 referencer fra ledere på tidligere arbejdspladser.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Kimmie Faarborg Frandsen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
93569838

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Roskilde

QUICKNR.
038143

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
5. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
15. december 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2682911//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.