Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver og administrative opgaver
Slagelse Kommune
Oprettet
05.11.2024
Ansøgningsfrist
18.11.2024
Ansættelsesdato
01.01.2025
Ansættelsesforhold
Studentermedhjælper, 8 timer om ugen
Arbejdssted
Slagelse Kommune Rådhuspladsen 11, st., 4200 Slagelse
Kontaktperson
Mette Adler Henriksen, kommunikationsmedarbejder 30 66 94 71
Send ansøgning Projekt og Analyse i Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune søger en studentermedhjælper til at hjælpe afdelingens medarbejdere ved forskellige opgaver og projekter.
Arbejdsopgaver kan fx være at:
- gøre dokumenter webtilgængelige
- redigere hjemmesider og intranet
- administrere kurser
- kontrollere regnskaber vedr. puljer
- booke møder
- håndtere personaletøj, fx i hjemmeplejen.
Arbejdsopgaverne vil afhænge af din profil.
Om dig
- Du er i gang med en relevant uddannelse
- Du har flair for it-systemer
- Du skriver i et let forståeligt sprog
- Du er selvkørende, arbejder struktureret og systematisk og kan føre opgaverne i mål til aftalt tid
- Du er opsøgende i forhold til nye opgaver
- Du er serviceminded.
Om os
I Projekt og Analyse arbejder vi med opgaver og projekter inden for sundheds- og ældreområdet i kommunen. Det kan fx være på genoptræningsområdet, i hjemme- og sygepleje, på plejecentre eller på forebyggelsesområdet. Vi formidler også vores tilbud til kommunens borgere, og vi servicerer de politiske udvalg.
Hos os vil du møde engagerede og imødekommende kollegaer, der vægter fagligheden højt. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på det sociale på arbejdspladsen.
Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat efter gældende overenskomst og med en arbejdstid på 8 timer. Arbejdstiden er på hverdage indenfor kommunens almindelige åbningstider.
Din arbejdstid kan tilpasses dit studie, men vi foretrækker, at du har en hel arbejdsdag hver uge. Vi forventer som udgangspunkt, at du er fysisk til stede de dage, vi aftaler.
Der er kontorplads på Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse, men der kan være opgaver på andre arbejdssteder i kommunen. Det er derfor en fordel, men ikke et krav, at du har kørekort, så du kan køre i kommunens biler.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i jobbet, så send os en kort ansøgning og dit CV.
Der er ansøgningsfrist
- 18. november 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 25. november.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål om stillingen.
- Mette Adler Henriksen, kommunikationsmedarbejder, [email protected], telefon 30 66 94 71
- Malene Wulff, udviklingskonsulent, [email protected], telefon 23 82 35 33
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: