2 pædagoger med begge ben på jorden og høje faglige ambitioner søges til nyopstartet dagtilbud
Vallensbæk Kommune
2 pædagoger med begge ben på jorden og høje faglige ambitioner søges til nyopstartet dagtilbud
Vil du have mulighed for at være med til at sætte et stort aftryk på pædagogikken i et helt nyt dagtilbud og brænder du for det gode børneliv? Så læs endelig videre!
I Vallensbæk er vi i gang med at bygge et nyt dagtilbud med plads til tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Dagtilbuddet skal ligge ved siden af Vallensbæk Skole og Vallensbæk Idrætscenter og kommer til at hedde Stjernegården.
Bygningen er klar til indflytning sensommeren 2025, men da vi allerede nu har behov for flere dagtilbudspladser og da vi gerne vil sikre en god opstart for det nye dagtilbud, åbner vi dagtilbuddet i midlertidige lokaler frem til indflytning. Her vil der ske en løbende opstart med børn og medarbejdere, så du sammen med kolleger og leder har tid til at etablere en fælles pædagogik, gode traditioner, understøttende struktur og alt det andet, der gør det muligt at skabe rammerne for det gode børneliv.
Vi skal bruge to pædagoger fra januar måned, og vil løbende ansætte flere medarbejdere derefter.
I Vallensbæk arbejder vi med ICDP i alle vores dagtilbud, da vi ved, at den gode relation er afgørende for høj pædagogisk kvalitet. Derfor får du en ICDP uddannelse, hvis du ikke allerede har en. Vi er også meget optaget af understøttelse af børns sproglige udvikling og arbejder derfor også med Sprogklar og Sangglad – hvilket vi meget gerne fortæller mere om til en samtale. Samtidig er der en masse skøn natur i Vallensbæk og det skal vi selvfølgelig udnytte i vores hverdag med børnene, så hvis du er særligt interesseret i naturen, er det et ekstra plus.
I hele 2024 har vi på dagtilbudsområdet haft et stort fokus på leg, og hvordan vi som voksne kan deltage mere aktivt i børnenes lege. Vi har derfor brug for pædagoger med en legende tilgang, der har lyst til at fortsætte dette vigtige arbejde sammen med os. Samtidig er vi optaget af at blive bedre sammen, og har derfor oprettet et netværk på tværs af dagtilbuddene og har et mere på vej.
Vi lægger vægt på at sammensætte en medarbejdergruppe, hvor vi er sammen om at have en høj faglighed og ens værdier, men at vi derudover er forskellige, så vi kan supplere hinanden og sammen give børnene en indholdsrig hverdag med omsorg, glæde og udvikling.
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 21. november. Vi regner med at holde samtaler mandag den 25. november.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af dagtilbudsområdet Mette Theisen på [email protected] eller 2495 2508.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
Afdeling:
Vallensbæk Stationstorv 100, Vallensbæk Strand
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: