Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærer
Aalborg Kommune
Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærer
Del jobopslag ved at kopiere linket
Gandrup Skole søger en engageret, kompetent og erfaren læsevejleder til at styrke vores læseindsats og støtte eleverne i deres læseudvikling. Vi søger en person, der brænder for at skabe et inspirerende og inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever kan trives og udvikle deres læsefærdigheder.
Dine primære opgaver vil være centreret omkring at varetage læsevejledningsforløb, understøtte lærernes læse- og skriveundervisning, udføre læsetests og koordinere indsatser omkring læsevejledningen, i tæt samarbejde med skolens kompetencecenter og skolens ledelse.
Som koordinerende læsevejleder vil det bl.a. være dit ansvar, at sikre de årlige læsetests bliver gennemført, og efterfølgende behandlet på vores klassekonferencer, som danner rammen om dialog om elevernes faglige- og sociale udvikling. Som læsevejleder vil du også skulle stå for vejledning på individ- eller teamniveau.
Vi ønsker en medarbejder som brænder for sit fag, har ambitioner på både elever og skolens vegne og besidder en opsøgende tilgang til læsevejlederrollen. Vi arbejder med afsæt i en systematisk tilgang til opgaven med kontekstbaseret forståelse for vores elevers adfærd.
Det er en fordel med kendskab til DSA, da denne opgave også varetages af læsevejlederen.
Udover at være læsevejleder, så følger der også undervisning med til opgaven. Du skal nemlig varetage danskundervisning samt opgaven som kontaktlærer.
Stillingen er på fuld tid og med fast ansættelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2025.
Generelt forventer vi:
- at du har et børnesyn med fokus på, “at børn gør det godt, hvis de kan”
- at du kan differentiere og motivere med udgangspunkt i elevernes forskellige behov og udfordringer
- at du kan koble din teoretiske viden til den udlevede praksis
- at du er relationskompetent, således at du formår at indgå i tætte, positive og konstruktive relationer
- at du har gode kommunikative kompetencer, således at din dialog præges af empati, evne til perspektivskifte og professionalisme
- at du kan være med til at skabe den forudsigelighed og struktur, eleverne behøver
- at du er fleksibel og omstillingsparat
- at du engageret og vedholdende kan arbejde i dybden med en skole, som er i konstant forandring
- at du er en faglig dygtig og robust teamspiller, der sætter en ære i dit fag, undervisning og elevernes læring
- at du på konstruktiv og fremadrettet vis indgår i professionelle relationer med både elever, forældre, kolleger, PPR m.fl.
Vi tilbyder:
- En spændende og fagligt velfunderet arbejdsplads, hvor du indgår i et team med dygtige, erfarne og engagerede kolleger, som forventer et professionelt og tæt samarbejde med dig
- En arbejdsplads, hvor medarbejderne med udgangspunkt i en systemisk tænkning kontinuerligt har fokus på refleksion, analyse, mulige hypoteser og problemløsende handleplaner, som efterfølgende evalueres og justeres
- En arbejdsplads, hvor medarbejderne møder eleverne i et rum præget af anerkendelse
- En arbejdsplads, hvor medarbejderne med udgangspunkt i en nysgerrig tilgang kontinuerligt bliver klogere på, hvordan vi bedst muligt forstår og udvikler eleven
- En arbejdsplads, som arbejder ud fra børnesynet: ”Børn gør det godt, hvis de kan”
- En arbejdsplads, hvor ledelsen er aktiv i forbindelse med pædagogisk udvikling, vejledning og sparring
- En arbejdsplads, hvor du er en betydningsfuld voksen, som kan ”gøre en forskel” - vi er alle opmærksomme på, hvilke spor vi hver dag sætter
Gandrup Skole ligger 20 minutters kørsel fra Aalborg. Det er en skole, hvor der er en høj grad af forældreopbakning, og hvor der er gode faciliteter både inde og ude. Skolens indsatsområde er professionelle læringsfællesskaber, elevinddragelse, holddannelse og en tæt samarbejdskultur. Der er samtidigt et fokus på pædagogisk brug af it samt teknologiforståelse.
På Gandrup Skole arbejdes der i selvstyrende teams i to afdelinger – Yngste afdeling fra 0.-5. klasse og ældste afdeling 6.-9. klasse.
Personalet på skolen omfatter ca. 50 ansatte, fordelt på lærere, pædagoger og servicepersonale.
Ansøgningsfrist: Søndag den 17. november kl. 23.59.
Samtaler: Torsdag d. 21. november fra kl. 16-19 (Indkaldelse sker onsdag den 20. november).
For yderligere informationer vedrørende stillingen, kan du kontakte skoleleder Nicolai Hessellund - 51799974 eller afdelingsleder Birgit Roslev - 93520802.
Læs i øvrigt på gandrupskole.aula.dk eller se lidt fra skolens hverdag på facebook: Facebook.com/gandrupskole
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
17.11.2024
Kontaktperson
Nicolai Damgaard Hessellund +4551799974
Stillingskategori
Undervisning
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: