Få opslag som dette inden alle andre

Læge til introduktionsstilling i intern medicin, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, med start på Gentofte-matriklen og sen

Region Hovedstaden



Vi har 1-årig introduktionsstillinger ledige med besættelse pr. 1. januar 2025.

Afdeling for Medicinske Sygdomme varetager specialerne lungemedicin, endokrinologi, geriatri og infektionsmedicin. Derudover har afdelingen det lægelige ansvar for modtagelse og behandling af de medicinske patienter i matriklernes Akutklinikker. Du vil blive tilknyttet et af specialerne geriatri, endokrinolog eller lungemedicin i dagtid udenfor vagt.

I vores Akutklinikker vurderes og behandles patienter med et meget bredt og varieret udbud af sygdomme. I afdelingens sengeafsnit arbejder vores læger på alle uddannelsesniveauer under supervision af de tilknyttede speciallæger. Stillingen vil give dig en bred introduktion til det intern medicinske område og samtidig mulighed for at snuse til afdelingens specialer.

Hvad enten du har vagt eller almindelig dagfunktion, vil du opleve at arbejde i teams med fokus på hurtig diagnostik og behandling – og med høj faglig standard, sammenhængende patientforløb, uddannelse og supervision som væsentlige omdrejningspunkter samt fokus på et godt arbejdsmiljø.

Dit arbejde vil primært bestå i akut medicinsk udredning og behandling i Akutklinikken. Derudover vil du have stuegange og i et vist omfang ambulatorie arbejde inden for det speciale, du får tilknytning til. Du vil indgå i 8-skiftet vagt i 2-holdsdrift. Akutklinikken lukker for indtag kl 20.30.

Herlev og Gentofte Hospital er i gang med en større omstrukturering af akutområdet. For Afdeling for Medicinske Sygdomme betyder det, at vores sengeafsnit, den medicinske akutklinik og dele af medicinsk ambulatorium på Gentofte-matriklen skal flytte til Herlev-matriklen. Aktuelt forventes flytning at ske marts-april 2025, men den præcise dato er ikke fastlagt. Patienterne, funktionerne og uddannelseslægerne flytter med, så flytningen forventes ikke at påvirke indholdet af introduktionsstillingen, men man skal forvente ændringer i strukturen af vagtlagene.

Vi forventer et fagligt engagement, og at du bidrager til at fastholde vores gode arbejds- og kollegiale miljø på afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Uddannelsesansvarlig Overlæge Signe Frøssing på email: [email protected] eller tlf.: 2964 3924.

Ansøgningsfrist er mandag d.19. november 2025. Send en sides motiveret ansøgning, CV samt kopi af autorisation via nedenstående link.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 25. november 2025 kl 11-15 på Gentofte-matriklen.

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2683051//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.