Privatrådgiver til Sydbank i Ringsted
Sydbank A/S
Vi tilbyder
I Sydbank Ringsted har vi netop sendt vores gode kollega videre til hendes drømmejob i en anden filial i område Sjælland. Derfor søger vi nu en privatrådgiver, som kunne tænke sig at blive en del af holdet i Ringsted og blive en del af vores spændende rejse.
Sydbank i Ringsted er en meget velfungerende filial. Vi har bl.a. lige fået resultatet af vores engagementsundersøgelse som bekræfter os i, at arbejdsglæden i filialen er best in class, når vi sammenligner med branchen. Skal du være en del af holdet? Om jobbet
I Sydbank arbejder vi ud fra vores grundfortælling, som lægger vægt på tilfredse medarbejdere, gode kundeoplevelser, stærke relationer og sundt købmandskab.
Som vores nye privatrådgiver i Ringsted vil du overtage en bestående portefølje, men der vil også være plads til at udvide porteføljen med nye kunder fra lokalområdet. Trives du med at være opsøgende, vil dette job derfor være skræddersyet til dig.
Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der kan skabe tætte relationer, høj kundetilfredshed og tage ansvar for udvikling af egen kundeportefølje. Det gør du ved at levere nærværende og proaktiv rådgivning med kunden i centrum. I Sydbank sætter vi en ære i altid at gå den ekstra mil for vores kunder og for hinanden.
Din primære opgave bliver at:
- have ansvaret for en mindre kundeportefølje og udvikle denne
- yde en helhedsorienteret, struktureret og proaktiv indsats for dine kunder
- rådgive og udfordre dine kunder for at komme med de bedste løsninger til den enkelte kunde
- efterbehandle og følge op på kundemøder
- tilføre nye kunder for løbende at udvide din kundeportefølje
- planlægge og deltage i salgsaktiviteter, fx gå-hjem-møder og events
- indgå i løbende dialog om din personlige plan for din fortsatte udvikling
Om dig
Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse, og du har erfaring med rådgivning af privatkunder indenfor bolig, pension og investering. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du ved hvor vigtigt det er at være tilgængelig for kunderne.
Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du har lysten til at levere kundeoplevelser ud over det sædvanlige. Vi vægter personlig og faglig udvikling højt, så du skal trives i et miljø, hvor åbenhed og dialog er kerneværdier.
Endelig er det meget vigtigt, at du er en teamplayer, der kan lide at hjælpe andre og byde ind med din personlighed. Et stærkt sammenhold og hjælpsomhed er vigtige grundpiller i vores hverdag.
Om os
Sydbank Ringsted og Sydbank Sorø fungerer til dagligt under samme ledere og du får 7 gode kolleger, som vil tage rigtig godt imod dig og sikre dig en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb, der tilpasses individuelt til din erfaring og dine kompetencer.
Vi er et erfarent team, og du får derfor de bedst tænkelige sparringsmuligheder, og vi er gode til at samarbejde og dele viden. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank.
Praktisk information
Send og gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 8. december 2024.
Vi kan ikke vente med at få vores nye kollega ombord og holder derfor samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Filialchef Henrik Tesgaard Nielsen på 20 83 16 98.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
08-12-2024
Reference:
2024-3284
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: