Distriktssygeplejerske til Psykiatrisk Klinik Rønde
Region Midtjylland
En af vores dygtige kolleger går på pension og derfor søger vi en distriktssygeplejerske til Psykiatrisk klinik Rønde.
Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat pr. 1.1.2025.
Den daglige arbejdsplads er i Rønde, tæt på Aarhus - med gode busforbindelser.
Psykiatrisk klinik Rønde er en del af Regionspsykiatrien Randers. Vi udreder og behandler voksne, med psykiatriske lidelser, der er bosiddende i Syddjurs- og Norddjurs kommune. Derudover varetager vi behandling af specifikke diagnosegrupper for hele optagerområdet dvs. foruden Norddjurs- og Syddjurs kommune også fra Randers- og Favrskov kommune. Den ledige stilling er tilknyttet teamet, der arbejder med patienter bosiddende i Norddjurs Kommune.
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med sygeplejersker, psykiatere, yngre læger, psykologer, plejer, ergoterapeut, sekretærer, samt studerende inden for de fleste faggrupper.
Vi arbejder med at kombinere de gode metoder i distriktstanken med den moderne psykiatris krav om specialisering og behandling i pakkeforløb.
Vi søger en sygeplejerske der kan etablere og fastholde en behandlingsrelation til svært syge patienter, tilrettelægge behandlingsforløb i et tværfagligt team, koordinere opgaver med sengeafdelingerne og eksterne samarbejdspartnere samt varetage behandling af patienter og psykoedukation til patient og pårørende.
Teamarbejdet er tværfagligt med subspecialisering inden for bl.a. affektive & psykotiske lidelser. Til stillingen ønskes ansøger der har erfaring med behandling af affektive lidelser. Samtidig med subspecialisering, udreder og behandler vi også patienter indenfor alle de øvrige diagnosegrupper på hovedfunktionsniveau. Ansøger må derfor gerne have en bred psykiatrisk erfaring, da vedkommende må forvente også at blive primær behandler for patienter fra andre målgrupper.
Udredning og behandling foregår i vores lokaler i Rønde og i vores satellitkontorer i Grenå. Vi foretager også hjemmebesøg hos de patienter hvor det vurderes nødvendigt.
Du kan se mere om det at arbejde som sygeplejerske i en klinik i "introduktionssporet" på www.psykiatriakademiet.rm.dk
Psykiatrisk klinik Rønde er en arbejdsplads, hvor gode ideer er velkomne. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og har forventning om, at alle bidrager til dette. Vi har stort fokus på sikkerheden i arbejdet. Der er klare procedurer for, hvordan vi bedst passer på hinanden.
Vi prioriterer et højt fagligt niveau hos medarbejderne, hvorfor der løbende er kompetenceudvikling i klinikken, det både ift. sparring, supervision, undervisning, temadage, diagnosespecifikke møder og kurser. Der er en høj faglighed hos medarbejderne, hvor af flere har mange års psykiatrisk erfaring.
Vi søger en sygeplejerske med følgende kvalifikationer
- primært erfaring med behandling af patienter med affektive lidelser, men også gerne bred psykiatrisk erfaring
- evt. specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
- gode kommunikations- og samarbejdsevner
- personlig robusthed med evne til at bevare overblikket i akutte situationer
- evner at træffe selvstændige vurderinger og beslutninger, med udgangspunkt i samarbejdet med behandlingsansvarlig overlæge i teamet
- kan varetage psykoedukation- og vejledningsopgaver inden for psykiatrisk sygepleje
- er dynamisk, struktureret og fleksibel
- er god til dokumentation
- har erfaring med den elektroniske patientjournal
- har kørekort
Vi kan tilbyde en arbejdsplads som
- giver indflydelse på egne arbejdsopgaver og forventer selvstændig arbejdstilrettelæggelse
- har en afvekslende og udfordrende hverdag
- lægger vægt på refleksion over egen praksis
- har et velfungerende tværfagligt samarbejde
- har fast planlagt supervision med ekstern supervisor
- har mentorordning og struktureret introduktionsforløb
- giver mulighed for udfordringer i forhold til kvalifikationer
- har gode fysiske rammer og gratis parkering
Arbejdet foregår i dagtid på hverdage, klinikken er lukket aften, nat og i helligdage. Vi møder kl. 8-15.30 (kl. 15 fredag), med mulighed for at flexe. Sygeplejerskerne skiftes til at have vagttelefon en dag af gangen ift. akutte problemstillinger hos patienter tilknyttet klinikken. Funktionen som distriktssygeplejerske har et årligt tillæg. Arbejdspladsen stiller biler til rådighed.
For yderligere information kan du kontakte sygeplejerske Annemette Hansen 4098 7953, plejer Susanne Vernersen 4098 7905, eller oversygeplejerske Charlotte Persson 7847 5500
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25.11.24
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Regionspsykiatrien Randers Psykatrisk Klinik Rønde
Ansøgningsfrist: 21 November 2024
Placering: Hovedgaden 61-63, 8410, Rønde, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: