Få opslag som dette inden alle andre

Vil du have et studierelevant job, hvor juraen er i fokus?

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Er et godt fællesskab, hjælpsomme kollegaer og studierelevante arbejdsopgaver noget, du søger i dit næste studiejob? Så bliv studentermedhjælper hos os i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Velkommen til SIRI
I SIRI behandler vi ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra hele verden, som vil arbejde eller studere i Danmark. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi vejleder også kommunerne om integration og forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Derudover udarbejder vi prøver i dansk og viden om Danmark.

Lige nu søger vi en ny studentermedhjælper til vores kontor Studie. Så hvis du vil udvikle dine akademiske kompetencer og få et indgående kendskab til bl.a. juridisk sagsbehandling, er det nu du skal gribe chancen!

Vi er knap 50 medarbejdere i Studie, og vi er inddelt i fem sagsbehandlerteams og et studenterteam.

SIRI er kendetegnet ved at have en uformel omgangstone og ved at være en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra studenten til direktøren. Vi har fokus på faglighed og kvalitet, men vi prioriterer også det sociale miljø og har bl.a. kantine, bordtennisbord, fitnessrum og fredagsbar mv.

I SIRI arbejder vi med vores strategi og kerneopgaver for øje og har i 2024 lagt meget energi i at udarbejde vores strategihus, som beskriver vores vision og mission samt fundamentet for vores måde at arbejde på. Læs mere om os, vores strategi og vores forskellige kontorer her.

Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælper
Du kommer dels til at få ansvar for egne opgaver, men vil også skulle løse opgaver i samarbejde med de fem øvrige studentermedhjælpere og andre kolleger i kontoret.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • behandling af aktindsigtsanmodninger
  • besvarelse af henvendelser fra vores brugere
  • konkret juridisk sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelse
  • administrative opgaver

Du bliver en del af en professionel arbejdsplads, og vi har en studenterkoordinator, der sikrer en grundig oplæring, og som er til rådighed med hjælp og sparring.

Om dig
Vi forestiller os, at du læser jura eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse, og du har som minimum bestået 1. år på studiet. Du skal gerne have mere end ét år tilbage af dit studie.

Derudover forventer vi, at du:

  • har lyst til at prøve kræfter med jura i praksis
  • er klar til også at varetage administrative opgaver
  • er god til at kommunikere på engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • hurtigt kan sætte dig ind i it-systemer og programmer som f.eks. Excel, Outlook, Public 360 og e-indkomst

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og karakterudskift mv. senest søndag den 5. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 2.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:
Slotsholmsgade 10, København

Lokation: Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Arbejdspladsen har lige nu 50 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2683665//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.