Få opslag som dette inden alle andre

Dynamisk og driftssikker funktionsleder til Jobcentersupport i Jobcenter Job og Erhverv

Silkeborg Kommune



Er du en inspirerende og dygtig leder, der brænder for at levere god service til borgere, samarbejdspartnere og kolleger? Kan du lede administrative og tværgående opgaver sammen med dygtige medarbejdere? Vil du være del af et engageret lederfælleskab? Så er du måske vores nye funktionsleder til Jobcentersupport, der understøtter Silkeborg Kommunes to jobcentre med administrative opgaver.

Vi er ambitiøse i Silkeborg Kommune med en vision om at tilbyde borgere og virksomheder en beskæftigelsesindsats i verdensklasse. Det betyder, at vi vil hjælpe endnu flere ledige borgere i arbejde og virksomheder med at finde dygtige medarbejdere. Visionen skal leves ud i en tid med markant politisk bevågenhed på området, og store reformer af beskæftigelsesindsatsen. Vi skal levere sikker drift og samtidig håndtere markante forandringer, og det kræver en stærk administrativ rygrad. Sammen med dygtige medarbejdere får du en unik mulighed for at videreudvikle Jobcentersupport som en kompetent støtte til jobcentrenes beskæftigelsesfaglige indsats og udvikling.

Dit ansvarsområde
Jobcentersupport er en administrativ funktion, der bl.a. håndterer reception, telefonomstilling, serviceopgaver, mødeplanlægning og andre administrative opgaver for jobcentrenes andre funktioner. Funktionen har også ledelsesstøtteopgaver for de to ledelsesgrupper i jobcentrene og understøtter jobcentrenes LokalMED og arbejdsmiljøgrupper.

Du vil lede et team på 15 dedikerede og dygtige medarbejdere fordelt på jobcentrenes fire adresser. Du får ansvaret for faglig, personalemæssig og økonomisk ledelse af funktionen. Som leder arbejder du tværgående og sikrer, at Jobcentersupport fungerer som en kvalificeret serviceenhed for borgere, virksomheder og kolleger i begge jobcentre.
Du bliver arbejdsmiljøleder for arbejdsmiljøgruppen i Jobcenter Job og Erhverv, og koordinerer driften af vores huse med kommunens ejendomsafdeling.

Du referer til jobcenterchefen for Jobcenter Job og Erhverv, og bliver en del af jobcenterledelsen i Job og Erhverv sammen med jobcenterchefen og fem funktionsledere, hvor vi sammen sætter retningen for jobcentret. Derudover indgår du i Beskæftigelsesafdelingens tværgående lederkonsortium, hvor vi i fællesskab arbejder med at udvikle hele Beskæftigelsesafdelingen og beskæftigelsesområdet.

Se vores organisation her.

Din ledelsesopgave
Beskæftigelsesafdelingen er gennemsyret af fælles værdier om tillid, nysgerrighed og høj kvalitet. Vi er en udviklingsorienteret afdeling med en fælles strategisk fortælling, som definerer seks spor, vi står på, når vi skal håndtere markante forandringer de kommende år. Du får ansvar for, at opgaveløsning og faglig udvikling i Jobcentersupport kobler sig tæt til de strategiske spor. Se vores strategiske fortælling her.

Konkret står du i spidsen for, at Jobcentersupport tilpasser og udvikler sin service til behovene hos borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og jobcentrets andre funktioner. F.eks. skal du og funktionen have blik for, hvordan digitale muligheder bliver endnu mere integreret i den konkrete opgaveløsning. Vi har fokus på kompetent faglig ledelse, og derfor skal du være tæt på den faglige opgaveløsning i Jobcentersupport, hvor du skaber gode rammer for medarbejdernes faglige udvikling og trivsel.

Vi forventer, at du har:

  • Ledererfaring og er i gang med eller har lyst til at tage en lederuddannelse
  • Forståelse for og lyst til at arbejde i en politisk styret organisation med løbende forandringer
  • Fokus på at skabe en stærk administrativ serviceenhed og et godt arbejdsfællesskab
  • Digitale kompetencer og øje for nye digitale løsninger
  • Erfaring med beskæftigelsessystemet eller har interesse for det

Som person ønsker vi, at du kan:

  • Være en dygtig faglig leder, som kommunikerer retning og mål tydeligt
  • Skabe sammenhængskraft i funktionen
  • Være ambitiøs, vedholdende og have gennemslagskraft både opad, nedad og udad i organisationen
  • Være en god kollega med lyst til vidensdeling og sparring i lederteamet

Vi tilbyder:

  • En dynamisk organisation med engagerede og velkvalificerede medarbejdere
  • Godt samarbejde på tværs af organisationen
  • Fokus på borgerinddragende beskæftigelsesindsatser og høj kvalitet i opgaveløsningen
  • En visionær organisation med en klar strategisk fortælling
  • Et stort ledelsesrum
  • Et fantastisk lederteam med dygtige, engagerede og samarbejdsorienterede kolleger, hvor resultater, godt arbejdsmiljø, refleksiv ledersparring og et godt grin fylder meget

Løn- og ansættelsesvilkår:
Sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Som leder har man ingen højeste arbejdstid, men der er fleksibel arbejdstid med mulighed for på sigt 4 dages arbejdsuge.

Find yderligere information om Beskæftigelsesafdelingen generelt på hjemmesiden

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".

Vil du vide mere om jobbet
Du er velkommen til at kontakte jobcenterchef Trine Porsgaard Koue på tlf. 2499 9150. Send gerne en SMS for nærmere aftale. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist søndag 24. november 2024.
Vi udvælger kandidater til samtaler onsdag 27. november 2024.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag 2. december 2024, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag 12. december 2024.
Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.

Tiltrædelse forventes 1. februar 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Afdeling: Jobcenter - Job og Erhverv

Ansøgningsfrist: 24 November 2024

Placering: Stagehøjvej 9, 8600, Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Silkeborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (24.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Silkeborg Kommune

Søvej 1, 8600 Silkeborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2683715//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.