Få opslag som dette inden alle andre

Børnehuset Mælkevejen søger pædagogisk medarbejder til barselsvikariat i vuggestuen.

Frederikshavn kommune



Brænder du for at gøre en forskel for børn i vuggestue, og er du nærværende og anerkendende i din tilgang til såvel børn som voksne? Er du god til at lege, og kan du lide at yde omsorg og nærvær for derigennem at give børn mulighed for udvikling og læring? Så er det måske dig vi søger.

Børnehuset Mælkevejen søger en pædagogisk medarbejder til et barselsvikariat på 37 timer pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter. I Mælkevejen bliver du en del af en aldersintegreret, moderne daginstitution normeret til 100 børnehavebørn og 46 vuggestuebørn, hvor der i alt er omkring 33 medarbejdere.

I Mælkevejen arbejder vi ud fra det moderne børnesyn, hvor vi tror på, at ”børn gør det godt, hvis de kan”. Og hvis børnene har svært ved at lykkes, er det de voksne der skal ændre på læringsmiljøet, så alle børn oplever mestring. Vi har et fælles fokus på faglig udvikling, hvor vi arbejder med prøvehandlinger for hele tiden at optimere vores pædagogik på baggrund af data og refleksioner over praksis.

Børnehuset Mælkevejen er en del af dagtilbudsområde Midt-vest i Frederikshavn. Området består af 7 almene børnehuse, 1 specialbørnehave samt dagplejen i Frederikshavn by.

Vi tilbyder:

  • en masse søde og glade børn samt en engageret kollegagruppe med mange faglige kompetencer
  • et løftet børnesyn, hvor ”børn gør det godt, hvis de kan”
  • et hus i udvikling med en faglig velfunderet personalegruppe, der arbejder ud fra KVALid samt den styrkede læreplan, hvor der hele tiden er fokus på at videreudvikle vores læringsmiljøer
  • gode fysiske rammer og fokus på at arbejde i mindre grupper med mere nærvær og kontakt mellem børn og voksne
  • en positiv og engageret forældregruppe
  • mulighed for udvikling – både fagligt og personligt

Vi søger en medarbejder der:

  • er engageret og deltager aktivt i det pædagogisk arbejde
  • arbejder ud fra børnesynet ”børn gør det godt, hvis de kan”
  • har fokus på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, og som brænder for at videreudvikle institutionens læringsmiljøer
  • er nærværende, nysgerrig, omsorgsfuld og tydelig med en anerkendende tilgang, som udtrykker tillid og troværdighed.
  • har en rummelig og anerkendende tilgang til forældresamarbejdet, hvor du ser forældre som en ressource for Mælkevejens udvikling
  • har gode samarbejdsevner, ser teamsamarbejde som en styrke, har stor arbejdsglæde og vil bidrage til det gode arbejdsmiljø i hverdagen.

Derudover er det vigtigt, at du er fleksibel, omstillingsparat, mødestabil og ansvarsfuld. Desuden sætter vi stor pris på, at du er ærlig, loyal og positiv.

Lyder det som noget for dig?
Ønsker du at høre mere om Mælkevejen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Therese Jensen på telefon 30 50 02 61.

Ansøgningsfrist er den. 21. november. Vi forventer at holde samtaler den 26. november

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Børnehuset Mælkevejen

Ansøgningsfrist: 21 November 2024

Placering: Peter Wesselsvej 40, 9900, Frederikshavn

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederikshavn kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (21.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederikshavn kommune

Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2683790//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.