Dedikeret pædagog med høj faglighed søges til Bo- og aflastningstilbud
Aalborg Kommune
Dedikeret pædagog med høj faglighed søges til Bo- og aflastningstilbud
Del jobopslag ved at kopiere linket
Hvad er opgaven?
På Bo- og aflastningstilbuddet Violen Studievej 19, bor der 13 borgere. Derudover er der tilknyttet et aflastningstilbud, som benyttes af ca. 20 borgere. Det er alle voksne med varierende grad af fysisk og psykisk udviklingshandicap, som har brug for guidning og inspiration for at deltage aktivt i hverdagslivet. Borgerne har brug for støtte og hjælp i forhold til personlig pleje og praktiske gøremål.
Som medarbejder på Violen arbejder du derfor både med opgaver, der understøtter den enkeltes sundhedsmæssige trivsel, og du arbejder med socialpædagogiske opgaver. Det handler om at gribe den enkeltes initiativ. Din opgave er bl.a. at få øje på de tegn og signaler i både krop og stemme, den ’gnist’ som viser vejen for, hvad den enkelte er motiveret for at prøve. Det kan være individuelt eller i relation til andre i et betydningsfuldt samvær.
Om organisationen
Vi ser fantastiske ting ske, fordi vi har det udgangspunktet, at alle har drømme, og at alle skal opleve at være betydningsfulde i eget og andres liv. Vi kalder denne tilgang for Livskraft. Vi sætter rammerne og faciliterer, så deres indbyrdes relationer og kommunikation opstår på egne præmisser.
Botilbuddet Violen er et ud af fire botilbud i ledelsesfeltet ’Botilbud Nord’. Her har vi et fælles værdigrundlag derudover arbejder vi med den neuropædagogiske forståelses- og refleksionsramme som base.
Det du byder ind med
Du er uddannet pædagog og din faglighed viser sig i en høj bevidsthed om metoder. Det gør dig også i stand til at anskue sundhedsfaglige opgaver med et pædagogisk fagligt blik og derigennem skabe betydningsfulde relationer. Du ved at dokumentation er en vigtig del af en borgers ”hele” liv, du ser derfor denne del af dit arbejde, som en vigtig pædagogisk opgave.
For os er din indstilling og tilgang vigtig. Vi lægger vægt på…
… at du kan beskrive, hvordan du holder dig på sidelinjen og guider, så den enkelte kan bidrage og engagere sig så uafhængigt som muligt.
… at du har idéer til kreative måder, der giver den enkelte mulighed for at træffe valg og give udtryk for drømme og ønsker - trods kognitive og/eller kommunikative udfordringer.
… at du kan finde og støtte motivation og initiativ hos den enkelte.
… at du har eksempler på dit mod til at afprøve nye idéer sammen med borgere og kolleger – altså at udfordre ”det vi plejer” og ”det vi tror”.
Hvis vi spørger andre, der har arbejdet sammen med dig, vil de sige:
- At du bringer både faglighed og positivt humør ind i arbejdsmiljøet, fordi arbejdsmiljøet spiller direkte ind i kerneopgaven.
- At du er fysisk og psykisk robust og trives med at arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
- At du brænder for specialområdet og er en dedikeret medarbejder.
- At du er struktureret
Mere om stillingen og din nye arbejdsplads:
Stillingen er fast på gennemsnitlig 37 timer om ugen. Du får skiftende arbejdstider, hovedsageligt dag og aften samt hver 2.- eller 3. weekend.
Violen hører til i Center for Livskraft, Job og Velfærd forvaltningen i Aalborg Kommune.
Arbejdsstedets adresse:
Bo og aflastningstilbuddet Violen Studievej 19 9400 Nørresundby
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Gerard A. Høgsbro mellem kl. 8.00-9.00 på telefonnr. 2060 0175 / 9931 7832
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, og senest den 1. januar 2025.
Samtaler forventes afholdes i uge 48.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
- Vores organisation
- Vision for Job og Velfærd
- Personalepolitik
- Ledelsespolitik
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
20.11.2024
Kontaktperson
Gerard Alexander Høgsbro 99317832 20600175
Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: