Er kompleks og tværkulturel medicin noget for dig? Afdelingslæge til Indvandrermedicinsk Klinik
Region Hovedstaden
Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) under Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital søger en afdelingslæge fire dage hver anden uge pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt dagarbejde mandag-torsdag hver anden uge svarende til 15 timer om ugen og vagtfri.
Klinikkens ansvar og arbejdsopgaver
Indvandrermedicinsk Klinik fungerer som regionalt klinisk videnscenter, der letter adgangen til forebyggelse, udredning, behandling og rehabilitering for patienter med komplekse og tværkulturelle problemstillinger, der er uløste trods tidligere indsatser i sundhedsvæsnet. Klinikken skal udbrede kendskabet til de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for denne patientgruppe, til det øvrige sundhedsvæsen i regionen. Klinikken ønsker at være dynamisk i sin faglige udvikling, og ansøgeren vil inden for de givne rammer have rig mulighed for at præge denne udvikling.
Formålet med klinikken er at vurdere særlig sårbare patienter med kompleks somatisk symptomatologi i kombination med kulturelle, kommunikative og/eller traumatiske baggrundsfaktorer. Der arbejdes ud fra en bio-psyko-social sygdomsforståelse.
Kvalifikationer, ansvar og arbejdsopgaver:
Vi søger en speciallæge med dokumenteret interesse for og erfaring med sygdom og sundhed i en tværkulturel kontekst. Du har gerne erfaring med både undervisning, forskning og strategiske udvikling inden for området. Du kan lide at arbejde tværfagligt med komplekse og sammensatte kliniske problemstillinger, og i tæt dialog med primærsektoren samt andre kommunale samarbejdspartnere. Der lægges vægt på, at ansøgeren har interesse i formidling, forskning og udvikling inden for klinikkens særlige arbejdsområde.
Du varetager selvstændigt klinisk arbejde som behandlingsansvarlig læge og deltager i et tæt tværfagligt samarbejde om i varetagelse af de samlede patientforløb i klinikken.
Vagt:
Stillingen er ikke forbundet med vagtforpligtelse.
Udetjeneste:
Stillingen er indtil videre ikke forbundet med udetjeneste.
Ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger for afdelingslæger m.fl.
Ansøgningsfristen er mandag 18.11.2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Hanne Nødgaard på 38 62 13 85.
Ansøgningen stiles til cheflæge Bjarne Ørskov. Vi glæder os til at få din ansøgning og CV online via linket her på siden, senest mandag den 18. november 2024.
Afdeling:
Kettegård Alle 30, Hvidovre
Kettegård Allé 30, Hvidovre
Lokation: Hvidovre Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: