Lektor i bratsch
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium opslås en deltidsstilling som lektor i bratsch.
Stillingsindhold
Den kommende lektor skal kunne varetage undervisning i hovedfag, kammermusik og orkester- og stemmespil på alle niveauer, og hermed fremme de studerendes muligheder for at honorere arbejdsmarkedets forskellige krav om specialisering inden for orkester- og ensemblemusik, tidlig og ny musik, musikpædagogik og lignende.
Stillingen indeholder kunstnerisk virksomhed, kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) og/eller pædagogisk udviklingsvirksomhed (PUV). Stillingen omfatter tillige studieadministrative forpligtelser i forbindelse med tilrettelæggelse af og medvirken ved undervisning, eksaminer, møder m.v.
Kvalifikationer
Der foretages en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer, hvori der lægges vægt på:
- Betydeligt kunstnerisk virke som braschist på internationalt niveau
- Undervisningserfaring indenfor hovedfag og kammermusik indtil højeste niveau
- Selvstændig kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller pædagogisk udviklingsvirksomhed
- Studieadministrativ erfaring samt evt. andet relevant projekterfaring
Ansøgningen må belyse og dokumentere de nævnte kvalifikationer samt indeholde en nærmere redegørelse for hvilke personlige og faglige mål, som ansøgeren har for varetagelse af stillingen. I ansøgningen skal desuden indgå beskrivelse af et eller flere forslag til FOKU-projekter.
Motiveret ansøgning, CV, eksamensbeviser, materialer vedrørende kunstnerisk virksomhed, kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed samt undervisning, som ansøgeren ønsker, skal indgå i bedømmelsen, indsendes elektronisk. Evt. indspilninger kan samles på en playliste.
Lektoren forventes at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige undervisere i strygerfaggruppen, herunder om fornyelse og videreudvikling af fagområdet, samt samarbejde med undervisere fra øvrige faggrupper. Arbejdsopgaverne, herunder stillingens FOKU-omfang, aftales med rektor.
Konservatoriet er en højere videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution med international profil, hvor det er naturligt, at alle ansatte også kan varetage undervisning på engelsk. Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Anden beskæftigelse vil være muligt i det omfang, at det er foreneligt med ansættelsen på DKDM.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesgraden forventes at blive på 30-60 pct. af fuld tid for en tidsbegrænset periode på 5 år med mulighed for forlængelse. Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten og efter reglerne i stillingsstrukturen for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet. Til en stilling som lektor er knyttet et stillingsbestemt pensionsgivende tillæg.
Ansættelsesprocedure følger Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1123 af 22. august 2018 om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse skal være Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i hænde senest torsdag den 28. november 2024, kl. 12.00.
Nærmere oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på [email protected].
Afdeling:
Rosenørns Allé 22, Frederiksberg C
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: