Få opslag som dette inden alle andre

Familiekonsulent til Familiehuset i Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune



Brænder du for at arbejde med børn, unge og familier, samt finde deres potentialer, og har du erfaring med familiebehandling? Har du lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, som skal bidrage til meningsfulde forandringer for sårbare familier og understøtte familierne i deres udvikling og trivsel? Så kan det være, at du skal være vores nye kollega i Familiehuset.
I Familiehuset arbejder vi helhedsorienteret, hvor vi både mestrer familieterapi, træning, observationer, undersøgelser og sociale indsatser. Andre steder kalder man det Relationel Velfærd. Vi sætter barnet, den unge og forældrene i centrum i alle situationer. Det er ikke bare en floskel; det er noget, vi virkelig har prioriteret, og vi vægter Barnets Lovs intentioner om børneinddragelse højt. Vi arbejder i tæt samarbejde med familien, hvor vi inddrager både det professionelle og det private netværk. Vores faglige afsæt bygger på teorier om tilknytningens betydning for udvikling og mentaliserings baserede teorier, og vores metodiske rammer i arbejdet med familien tager afsæt i systemisk og narrativ tilgang.

Vi arbejder ud fra mål, som er udarbejdet i samarbejde med familien, og som vi tror på bedst kan skabe den ønskede forandring. Du vil blive tilknyttet et fast team, hvor du har mulighed for at søge faglig sparring og gensidig udveksling af erfaringer og kompetencer. Derudover vil der være sagsrettet supervision. Den ledige stilling er på 37 timer pr. uge i vores spæd- og småbørnsteam, hvor du vil indgå i et team, der primært arbejder sammen med forældrene i deres eget hjem. Der er vil også være mulighed for ansættelse i et af de øvrige teams, som er opdelt i et børneteam og et ungeteam.

Som udgangspunkt satser vi på, at de metoder, vi anvender, er evidensbaserede, velbeskrevne eller fagligt anerkendte. Det er et mål at fastholde faglig kvalitet i behandlings- og myndighedsopgaver samt at skabe mere sammenhæng og kontinuitet i indsatserne for børn, unge og familier.

Målgruppe
Familiehuset leverer indsatser efter Barnets Lov § 32 stk. 5 (familiebehandling og terapi) og varetager alle opgaver af administrativ og behandlingsmæssig karakter for målgruppen ufødt - 18 år og deres familier.

I stillingen som familiekonsulent i spæd- og småbørnsteamet skal du arbejde med sårbare familier og børn, der har brug for særlig støtte og hjælp til at skabe de nødvendige forandringer i deres liv. Arbejdet med familierne finder sted både i familiernes eget hjem og i Familiehusets lokaler. Opgaverne kan være komplekse og mangeartede og kan indbefatte temaer som konflikthåndtering, hjælp til at skabe struktur i hjemmet, støtte til at imødekomme barnets basale fysiske og følelsesmæssige behov, diagnoseforståelse m.m. Vi arbejder målrettet med at inddrage børn og forældrene, så indsatsen tilpasses den enkelte familie.

Hvis du kan sætte kryds ved alle nedenstående punkter, er det ret sandsynligt, at du kan være vores nye kollega. Vi forventer ikke, at du kan det hele, men meget vil du lære, hvis du bliver ansat hos os.

Arbejdsopgaver

  • Behandlingsansvar for en række familier, herunder opfølgning på mål og indsatser.
  • Samtaler og aktiviteter, hvor alle eller dele af familien deltager.
  • Facilitere netværksmøder.
  • Udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser.
  • Støtte og udviklingsorienterede opgaver i familiens hjem.
  • Deltage i kollegial sparring og ekstern supervision.
  • Deltage i interne og eksterne samarbejdsmøder.

Vi søger en kollega, som:

  • Er uddannet socialpædagog, socialrådgiver, psykolog eller lignende.
  • Har relevant efteruddannelse.
  • Har erfaring med at arbejde med familier som har børn i 0-6 års alderen.
  • Har lyst til at arbejde med traumatiserede børn og unge.
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde med familier af anden etnisk herkomst.
  • Har lyst til at indgå i makkerskaber på tværs af faglighed.
  • Evner at samarbejde i teams og samtidig formår at arbejde selvstændigt, når opgaverne lægger op til det.
  • Kan planlægge egen fleksibel arbejdstid; weekendarbejde kan undtagelsesvis komme på tale.
  • Har gode formuleringsevner, både mundtligt og skriftligt.
  • Kan se sig selv arbejde med evidensbaserede metoder som fx "Invest In Play" og "Nature & Play".

Familiehuset er præget af engagerede medarbejdere og en god arbejdsplads med mange faglige udviklingsmuligheder. Vi har en uformel omgangstone blandt kolleger, bakker hinanden op gennem gensidig sparring og har en vilje til at finde en løsning, selvom det kan se vanskeligt ud.

Det er en forudsætning, at du kan stille bil til rådighed.

Løn i henhold til overenskomst - der indhentes børne- og straffeattest.

Du kan orientere dig om vores kommune på https://ikast-brande.dk

Ansøgningsfrist d. 6. december 2024, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 11. december 2024 med mulighed for 2. samtale d. 13. december 2024.

Nærmere oplysninger hos Teamleder Lea Mellor, telefon 3076 4894 eller mail [email protected] eller Børne- og Familiechef Anton Rasmussen, telefon 2090 5978 eller mail [email protected]

Afdeling: Familiehuset

Ansøgningsfrist: 06 December 2024

Placering: Kirkegade 14, 7430, Ikast, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ikast-Brande Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ikast-Brande Kommune

Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2684369//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.