Få opslag som dette inden alle andre

Børnehuset Skovly søger to lege-stærke pædagoger med hjertevarme og faglighed

Roskilde Kommune



Er du uddannet pædagog? Har du et indre legebarn, som kan udfolde sig i dit pædagogiske arbejde? Sætter du pris på den faglige refleksion med kolleger? Måske nyder du arbejdet med natur og udeliv?
I Skovly søger vi to nye kolleger, der er interesseret i at skabe godt børneliv og god arbejdsplads sammen med alle os andre.

Vi søger én pædagog til vores vuggestue og én til vores børnehave
Begge stillinger ønskes besat 1. januar eller snarest derefter og kan oprettes på 33-37 timer om ugen, afhængigt af dit eget ønske for timetal.

Hvem er Skovly
Børnehuset Skovly er en integreret institution med hhv. tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og huser samlet set lige omkring 100 børn samt 23 ansatte udover den pædagogiske leder. Vores personalegruppe er sammensat af stor diversitet i både uddannelse og erfaring og rummer både medarbejdere som har været en del af Skovly siden start, samt forholdsvis nye ansatte. Den pædagogiske leder, Sara, startede i Skovly den 16. august 2024 og vi er derfor i Skovly netop nu i gang med at gendefinere os selv og vores værdigrundlag.

Det er en nødvendighed for os at udfordre ”plejer” og være nysgerrige på vores egen, kollegers – og fælles praksis, for at sikre at vi hele tiden har rette kurs mod det bedste børneliv!
Netop derfor er det også vigtigt for os, at du som ny er gavmild med dine perspektiver – at du bidrager til at vi som arbejdsfællesskab spiller hinanden gode.

Vores forventninger til dig er, at du ser dig selv som aktiv deltager i børnenes hverdag og at du har ambitioner på børnenes vegne. At du ser forældresamarbejdet som en grundsten i at skabe et godt institutionsliv samt at du har viljen til, ”at løfte i flok” og tager ansvar for vores fælles arbejdsmiljø.

De grønne spirer
Børnehuset Skovly har en naturprofil og er de stolte ejere af ”de grønne spirer- spring ud flaget”. Det betyder i praksis at vi arbejder meget med naturen generelt, bæredygtighed samt bevægelse i naturen. Dette kommer blandt andet til udtryk på vores udearealer, hvor vi har alt fra bærbuske, frugttræer og bambusskov. Derudover gør vi meget ud af at inddrage naturen i vores pædagogiske aktiviteter og temaer og vi sender hvert år medarbejdere afsted på en-dagskurser om netop det pædagogiske arbejde med naturen.

Det er ikke et krav at du er har præference for natur og udeliv, men det forventes at du er nysgerrig og spiller sammen med os om at have naturen med i vores pædagogiske praksis.

Kontaktinformation og frister
Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge os, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sara Jensen på 2047 3691.

Ansøgningsfristen er d 24. November og vi afholder samtaler d 27. 28. november.
Ansøgningen sendes via søg-knappen i annoncen.

Der indhentes referencer samt straffeattest og børneattest inden ansættelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Roskilde Kommune
Roskilde Kommune er ambitiøs, når det gælder kommunens børn. Vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag.
I Roskilde Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et fælles ledelsesgrundlag og en personalepolitik, hvor vi bl.a. vægter tillid, samspil og ordentlighed som grundlag for vores adfærd. Roskilde Kommune har røgfri arbejdstid.

Du kan finde mere om Roskilde Kommune her: http://www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolitik her

Afdeling:
Møllevej 6, Jyllinge

Skovbrynet 2, Jyllinge

Lokation: Skovbrynet 2, 4040 Jyllinge

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (24.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2684488//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.