Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til Skole og Børns område i Roskilde Kommune

Roskilde Kommune



I Sekretariatet i Skole og Børn søger vi en skarp og ambitiøs jurist, der kan håndtere juridiske udfordringer med et smil, og som brænder for at anvende sin faglige viden i praksis. Er du en engageret og proaktiv jurist, der kan tænke strategisk og bidrage med værdifuld juridisk rådgivning, så er du måske den, vi leder efter.

Som jurist hos os er det vigtigt, at du har en naturlig evne til at kommunikere klart og effektivt samtidig med, at du opbygger stærke relationer baseret på tillid og respekt. Du har et skarpt blik for det relationelle og formår at analysere komplekse juridiske problemstillinger hurtigt og præcist. Du er vant til at balancere både det juridiske og det politiske perspektiv og kan finde praktiske, juridiske løsninger på baggrund af fakta og konkret vurdering, der giver værdi for direktørområdet Skole og Børn.

Direktørområdet Skole og Børn har ansvar for Dagtilbud, Skole og Klub samt Børn og Unge og PPR, Tandplejen og Sundhedsplejen. Sekretariatet i Skole og Børn har blandt andet ansvar for betjening af det politiske udvalg på området og løser tværgående opgaver i direktørområdet i tæt samarbejde med direktøren og de faglige afdelinger. Der er også tæt samarbejde med øvrige afdelinger i organisationen. Som jurist i Sekretariatet skal du rådgive og bistå med juridisk kvalificering og sagsbehandling både med øje for borgerne, organisationen og det politiske niveau.

Dine opgaver vil særligt være inden for, men ikke begrænset til, folkeskoleloven og dagtilbudsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven, databeskyttelsesloven samt kommunalret og vil være varierende, men kan fx være:

  • at give mundtlig juridisk sparring til ledere fra skoler, dagtilbud og klubber
  • at udarbejde skriftlige juridiske vurderinger og notater i forhold til konkrete sager
  • at give sparring til kolleger fra andre faggrupper omkring klagesager, borgerhenvendelser mv.
  • at udarbejde svar på komplicerede klager og aktindsigter
  • at planlægge og afvikle undervisning og udarbejdelse af skriftligt vejledningsmateriale om juridiske problemstillinger.

Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega, der er uddannet jurist, og som har et par års erfaring, gerne fra den kommunale sektor. Derudover forventer vi, at du:

  • har en bred juridisk viden og er god til at dykke ned i nye juridiske områder
  • kan omsætte kompleks jura og gøre det forståeligt og brugbart for andre faggrupper
  • er god til at bevare roen og holde fokus på opgaven
  • kan arbejde selvstændigt med juridiske problemstillinger, dog med mulighed for sparring med andre jurister i organisationen
  • er god til mundtlig og skriftlig formidling og har mod på at holde oplæg
  • kan trives med, at din arbejdsdag til tider er præget af korte deadlines og ad-hoc opgaver.

Som medarbejder i Skole og Børns Sekretariat får du en række dygtige kolleger, der er beskæftiget med opgaver på det samlede direktørområde. Vi har i Sekretariatet fokus på, at vi løser opgaver dels i forhold til det politiske niveau og den øverste administrative ledelse og dels i forhold til de mange decentrale enheder på området.

Vi tilbyder en afvekslende hverdag i en velfungerende afdeling med et godt kollegaskab. Der er gode muligheder for at tilrettelægge egen arbejdsdag, og vi har fokus på at skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv samt give plads til faglig udvikling.

Om det gode kollegaskab siger en af dine fremtidige kolleger: ”Det, der gør vores samarbejde særligt, er den stærke kollegaånd. Vi støtter hinanden, deler viden og løser udfordringer sammen – det føles som om, vi er mere end bare kollegaer, vi er et stærkt fællesskab på tværs af afdelinger.”

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en ansættelse på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. februar 2025. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 28. november 2024.
Ansøgning med eksamensbevis og relevante bilag skal sendes via den elektroniske formular.

Vi planlægger at holde samtaler den 10. og den 13. december 2024.

Yderligere oplysninger
Kan fås telefonisk ved henvendelse til Sekretariatschef Helle Strandmark, tlf: 4631 3150.

Læs mere om Roskilde Kommune på http://www.roskilde.dk

Afdeling: Rådhusbuen 1, Roskilde

Lokation: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2684492//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.