Få opslag som dette inden alle andre

Børne- og ungerådgiver til Specialteamet i Børne- og Familierådgivningen

Norddjurs Kommune



Børne- og Familierådgivningens Specialteam søger en børne- og ungerådgiver med interesse i specialområdet, og som har flair for administrative opgaver, systematisk sagsbehandling, og som er god til skriftlig kommunikation.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 t/u med opstart 15. januar 2025.

Specialteamets målgruppe er børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. Stillingen er placeret i den del af teamet som varetager sagsbehandlingen i henhold til Barnets Lov, behandling af ansøgninger om og opfølgninger på merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste samt personkredsvurderinger.

I Børne- og Familierådgivningen arbejder vi med udredningsværktøjet i vores målgruppevurderinger og løbende i sagsforløbet for at sikre ensartethed, systematik og kvalitet i sagerne.

Arbejdsopgaverne vil primært være målgruppevurdering, opfølgning på merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, samt timesatsberegninger i forbindelse med bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. Desuden vil der være forefaldende opgaver i forbindelse med opfølgninger generelt. Stillingen kræver, at man først og fremmest finder det interessant at arbejde med målgruppen, og samtidig skal man også være indstillet på, at der er meget administrativt arbejde f.eks. beregninger af merudgifter eller i indhentelse af oplysninger til belysning af en ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Det administrative sagsarbejde skal i hverdagen kombineres med inddragelse af børnene, de unge og deres forældre, ligesom vi også inddrager netværk, når vi kan og det giver mening.

Vi kan tilbyde:

  • Et team med et fagligt stærkt miljø, og hvor kollegial sparring prioriteres ligesom fællesskab, psykologisk tryghed, trivsel, respekt og godt humør er en vigtig del af hverdagen.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling.
  • Plads til faglig udveksling af perspektiver, faglige holdninger, dilemmaer og etik.
  • Høj grad af ansvar for eget arbejde.
  • Tæt samarbejde i teamet bl.a. ved ugentlige teammøder, ligesom vi benytter os af ekstern faglig og individuel supervision.
  • Flekstid samt mulighed for hjemmearbejdsdage i et begrænset omfang.
  • Stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse på en spændende arbejdsplads.
  • En travl og uforudsigelig hverdag i et miljø, der er særdeles uformelt og præget af engagement i opgaverne
  • 3 måneders mentorordning.

Vi søger en medarbejder der:

  • Du har erfaring med eller kendskab til målgruppen og lovgivningen på området.
  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Har lyst til, og gerne erfaring med at tale med børn og unge.
  • Trives godt i en travl hverdag, og i et tæt samarbejde både med kollegaer, samarbejdspartner og de familier vi er her for.
  • Du kommunikerer tydeligt og ordentligt i skrift og tale og formår at agere i ”den svære samtale” med barnet og familien. Ligeledes formår du at formidle komplekse afgørelser i sprog, som borgeren kan forholde sig til.
  • Har et godt kendskab til IT og interesse og flair for administrative opgaver. Gerne kendskab eller erfaring med DUBU.
  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk.
  • Kan tage ansvar for egne opgaver, samtidig med at du er en teamplayer, som ved, at "VI" bedst løfter opgaverne i fællesskab.
  • Har mod på, og lyst til at arbejde med komplekse problemstillinger.
  • Du vil bidrage til vores gode arbejdsmiljø.

I Specialteamet er vi 8 rådgivere. 4 af vores kollegaer arbejder med merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, og vores 4 øvrige kollegaer i teamet, varetager sagsbehandlingen i forhold til de øvrige handicapkompensernede indsatser og støttende indsatser jf. Barnets Lov.

Specialteamet er en del af den samlede afdeling i Børne- og Familierådgivningen i Norddjurs kommune. Afdelingen består også af et Forebyggelsesteam, et Børneteam, et Ungeteam, og to Familieplejekonsulenter. Specialteamet sidder fysisk sammen med de øvrige teams i administrationsbygningen i Glesborg, hvor også Skole- og dagtilbudsforvaltningen har til huse.

I 2025 vil vi i Norddjurs Kommune have et særligt fokus på børn og unge med funktionsnedsættelser, og deres familier, hvorfor der ønskes en medarbejder med særlig interesse for området.

Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Cecilie My Kalstrup Lynge på tlf.: 24 20 65 88, eller fagkoordinator Christine Hertel på tlf.: 40 31 65 88.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 28. november 2024.
CV, kopi af eksamensbevis og eventuelle udtalelser bedes vedlagt ansøgning.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 4. december 2024. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 15. januar 2025.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Fælles administration og stab for socialområdet og børne-familieområdet

Ansøgningsfrist: 28 November 2024

Placering: Glesborg Bygade, 1, 8585, Glesborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norddjurs Kommune

Torvet 3, 8500 Grenaa

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2684615//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.