Få opslag som dette inden alle andre

Er du stærk til at skabe relationer? Kan du navigere i administrative systemer? Bliv boligmedarbejder i et team, der brænder for integrationsområdet

Næstved Kommune



Vil du være med til at modtage flygtninge – fra første møde med Næstved Kommune, papirarbejdet, boligplaceringen og den løbende kontakt? Vi søger dig, der synes det er værdifuldt og spændende at arbejde med mennesker, hvor kultur og sprog er et særligt parameter i jeres relation og samarbejde.

Du bliver en del af Team Integration i Center for Arbejdsmarked, hvor vi bl.a. modtager og visiterer flygtninge, der lige er kommet til kommunen. Vi forestiller os derfor, at du er god til at skabe relationer relativt hurtigt med forskellige typer mennesker, og at du er en type, borgerne vil opleve som respektfuld, rolig, hjælpsom og professionel i den relation.

Om jobbet
Som boligmedarbejder vil du fungere i en varierende struktur i løbet af ugen, med enkelte faste møder, sparringsmøder og en masse samtaler med borgere. Der vil være desuden være en del aktivitet i forbindelse med de midlertidige boliger og besøg på forskellige matrikler i kommunen. Det vil være en blanding af faste opgaver og løsning af mere akutte problemstillinger. Du har både sagsbehandlerkolleger og kolleger, der har ansvaret for aktiviteterne ude i virksomhederne, som du samarbejder med, og du har sprogskolen og indsatsmedarbejdere i samme faciliteter som Integrationsteamet, da vi er organiseret i samme bygning.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Modtagelse af nyankomne flygtninge og varetagelse af al administration i den forbindelse
  • Samtaler og støtte til flygtninge i midlertidige boliger
  • Opfølgning og administrative opgaver i forbindelse med midlertidige boliger
  • Praktisk vejledning og hjælp til kommunens flygtninge f.eks. hjælp til udfyldelse af ansøgninger, bankkonto, SKAT m.m.
  • Afholdelse af husmøder for flygtninge placeret i de midlertidige boliger
  • Tværgående samarbejde i teamet samt med andre relevante parter tværkommunalt
  • Opsyn med de midlertidige boliger – herunder værelsesgennemgang

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en socialfaglig eller pædagogisk baggrund. Gerne erfaring fra tilsvarende stilling og fortrolig med aktuel lovgivning på området. Det skal være naturligt for dig at arbejde struktureret, systematisk, have overblik og være god til opfølgning. Du skal kunne trives i et job, hvor du selv tilrettelægger din dagligdag, og følger op på de mål og tidsrammer, du har.

For at fungere og trives i denne stilling er det yderligere vigtigt, at du:

  • Har lyst til og interesse i at arbejde med borgere af anden etnisk oprindelse, at du er respektfuld og samtidig tør udfordre mennesker, der i perioder er sårbare steder i deres liv
  • Har erfaring med at give borger den rette støtte og redskaber
  • Trives med en arbejdsuge med varierende opgaver og arbejdsmængde.

Det er vigtigt for os at få en kollega, der er udpræget teamplayer og som har gode samarbejdsevner. Vi håber også, du kan se værdi i, og har mod på tværfaglige samarbejde både i teamet og i organisationen, da det vægtes højt i stillingen.

Dit nye team
Du vil blive tilknyttet Team Sprog og Integration, som består af 41 medarbejdere. Vi holder til i nyrenoverede faciliteter på Nygårdsvej, hvor du vil opleve en summen af mennesker, da vi både har mange borgere til samtaler hverdag, men også fordi vi huser danskuddannelserne og sprogundervisning af rigtig mange kursister dag og aften.

I integrationsteamet er vi 14 kolleger i et tværfagligt team, hvor du som boligmedarbejder kommer til at få et tæt overlappende samarbejde med indsatsmedarbejdere, virksomhedskonsulenter, boligmedarbejdere og undervisere og dine tre andre boligmedarbejder-kollegaer.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor der er fokus på et stærkt fagligt miljø. Vi tilbyder en tæt faglig sparring, så du kan føle dig ”klædt på” til opgaverne og borgergruppen.

Du kommer til at dele kontor med kollegaer, som altid er klar med en hjælpende hånd.

Du vil få en individuel oplæringsplan med udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, du kommer med. Din oplæring varetages af en nær kollega, en specialist med erfaring inden for det virksomhedsrettede arbejde samt en tydelig forventningsafstemning med din leder ift. din oplæringsplan.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristian Holm-Nielsen på tlf. nr. 2174 8761 eller e-mail: [email protected]

Tiltrædelse:
Snarest

Arbejdstid pr. uge:
Stillingen er fast og på 37 timer om ugen

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem KL og HK

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag

Ansøgningsfrist:
Onsdag den 20. november 2024

Vi forventer at afholde samtaler d. 26. november 2024

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Afdeling: Center for Arbejdsmarked

Ansøgningsfrist: 20 November 2024

Placering: Nygårdsvej, 110, 4700, Næstved, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2684637//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.