Få opslag som dette inden alle andre

Student til at sikre de bedste økonomiske og politiske rammer for velfærden i kommunerne

KL - Kommunernes Landsforening



Interesserer du dig for det økonomiske og politiske samspil mellem kommunerne og regeringen, politisk interessevaretagelse samt udvikling af kommunale styringsredskaber og strategier? Har du appetit på et spændende studiejob med rig mulighed for at byde ind med idéer og input? Og ønsker du en arbejdsplads med et godt socialt miljø? Så er du den student, vi mangler!

Kom ind i maskinrummet i kommunernes økonomi

KL er en af Danmarks største og mest centrale interesse- og medlemsorganisationer. KL består af en politisk ledelse og knap 400 medarbejdere, som samarbejder tæt med kommunerne for at styrke og udvikle det danske kommunestyre.

Økonomisk Sekretariat (ØS) varetager en række økonomiske og politiske koordineringsopgaver for og mellem de 98 kommuner. En af kontorets centrale opgaver er budgetsamarbejdet med regeringen. Det indebærer bl.a. årlige forhandlinger mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi samt løbende overvågning og analyser af kommunernes budgetter og regnskaber.

I ØS får du et indblik i kommunernes økonomi, politikker og prioriteringer. Hvordan går det egentlig med velfærdsstaten i praksis? Hvilke udfordringer står kommunerne overfor? Og hvordan ser økonomien ud i bredere forstand? I ØS får du lov til at arbejde med det, der rører sig i kommunerne – både problemerne og løsningerne.

ØS er et tværgående kontor, og som student får du rig mulighed for at arbejde med mange forskellige fagområder – lige fra skole, beskæftigelse og sundhed til klima, administration og selvfølgelig økonomi.

Din hverdag i KL

Som vores nye student vil du indgå i et team bestående af i alt seks studentermedhjælpere i ØS, som arbejder tæt sammen, koordinerer opgaver på tværs og har et stærkt socialt fællesskab.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med kontorets øvrige konsulenter og studenter, og der er mulighed for, at opgaveporteføljen tilpasses dine kompetencer og ønsker.

Opgaverne som studentermedhjælper består bl.a. af:

  • Arbejde med dataanalyse og udarbejdelse af nøgletal til brug for kommunerne
  • Bidrage til udarbejdelsen af rapporter og publikationer – fx ”Kend din Kommune”
  • Deltage i og forberede større konferencer og workshops for kommuner og samarbejdspartnere
  • Varetage diverse formidlings- og kommunikationsopgaver, herunder udarbejdelse af artikler samt opdatering af KL’s hjemmeside
  • Holde styr på en lang række sager gennem dialog med konsulenterne og kommunerne.

Kan du arbejde struktureret med data og formidle det til tydelige budskaber?

Vi forventer, at du har gennemført de første to semestre og har mindst to år tilbage af en økonomisk/samfundsfaglig universitetsuddannelse.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har interesse for udfordringer i og udvikling af den offentlige sektor - særligt med fokus på den økonomiske og politiske dagsorden i kommunerne
  • Har flair for tal og strukturering af data
  • Har gode samarbejdsevner, er grundig og tager ansvar for eget arbejde
  • Har solidt kendskab til Office-pakken, herunder Excel, samt en interesse i at udvikle dit kendskab til databehandlingsværktøjer som Power BI mv., som du kommer til at arbejde en del i
  • Har gode formidlingsevner på dansk

Det praktiske

Har vi fanget din interesse, så send os din ansøgning (max. 1 side), CV og karakterudskrifter senest den 21. november 2024. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning, så snart den er klar.

Vi håber at byde velkommen til vores nye student i januar 2025 - nærmere opstart kan aftales i ansættelsesforløbet.

Løn- og ansættelsesforhold

Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Der er god mulighed for at koordinere internt i studentergruppen, hvorfor arbejdstiderne er fleksible og i vidt omfang vil kunne tage hensyn til eksamenslæsning, ligesom du vil kunne forvente spidsbelastningsperioder.

Er du nysgerrig for at høre mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent og studenterkoordinator Anne Ley [email protected] / 33 70 32 64 eller studentermedhjælper Therese Schlander [email protected] / 23 98 54 67.

Afdeling: Weidekampsgade 10, København S

Lokation: Økonomisk Sekretariat

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KL - Kommunernes Landsforening



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KL - Kommunernes Landsforening

Weidekampsgade 10, 2300 København S

KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2684691//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.