Få opslag som dette inden alle andre

Marketingassistent (studiejob)

Dansk Arkitektur Center - DAC



Har du teknisk forståelse, er serviceminded og skriver levende og korrekt dansk? Så kan du blive vores næste marketingstudentermedhjælper hos Dansk Arkitektur Center (DAC)!
Om jobbet
Som marketingassistent hos os vil du få en central rolle i DACs kommunikation og markedsføring. Du bliver en del af et fagligt stærkt team og får både faste opgaver og muligheden for at bidrage til projekter på tværs af huset. Arbejdsdagen er varieret, og du vil løbende blive inddraget i teamets projekter og opgaver.

Opgaverne kan bl.a. omfatte:

  • Oprettelse og administration af events i vores billetsystem.
  • Opsætning og redigering af hjemmesideindhold: Løbende opdatering af sider og events på dac.dk.
  • Nyhedsbreve: Klargøring og opsætning af nyhedsbreve.
  • Kundekontakt og service: Besvarelse af gæstehenvendelser samt afsendelse af kort og billetter.
  • Opsætning af events på sociale medier: Administration af events på Facebook og andre digitale platforme.
  • Gæsterejse-skiltning: Print, skæring og opsætning af skilte og hegn i DAC.

Din profil
Vi søger en studerende, der er mindst på 2. år af sit studie og har minimum 2 år tilbage. Din uddannelsesbaggrund er inden for marketing, kommunikation, UX, service design eller lignende. Vi leder efter en holdspiller, som trives i et dynamisk arbejdsmiljø og samtidig kan tage ansvar for egne opgaver.

  • Du arbejder struktureret og er omhyggelig med detaljer.
  • Du skriver levende og fejlfrit dansk og trives med at finde kreative løsninger.
  • Du er teknisk stærk og arbejder rutineret i Microsoft Office. Kendskab til Salesforce, Marketing Cloud og WordPress er en fordel – men vigtigst er din lyst til at lære.
  • Du har en interesse for byudvikling, design og arkitektur og elsker selv at opsøge kulturoplevelser.

Hvad tilbyder vi?
DAC tilbyder en spændende arbejdsplads midt i København, hvor kultur og innovation mødes. Vi er en driftsorganisation, og har som sådan ikke hjemmearbejde, men du får fleksible arbejdstider med plads til eksaminer og spidsbelastningsperioder og muligheden for at udvikle praktiske færdigheder i et inspirerende fagligt miljø.

Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 14-16 timer om ugen, typisk fordelt på to dage. Vi søger en kandidat, der kan starte hurtigst muligt, og som har lyst til at blive en del af teamet i mindst 2 år. Ansøgning og CV sendes til [email protected] senest den 20. november 2024. Emnefelt: Marketingassistent (studiejob). Kun ansøgninger fra studerende vil blive taget i betragtning. Oplys gerne i din ansøgning hvor lang tid du har tilbage af dit studie.

Om Dansk Arkitektur Center
Dansk Arkitektur Center er en international kulturattraktion beliggende i BLOX-bygningen i Københavns Kulturkvarter. Vi inviterer vores publikum til at opleve, hvordan arkitektur og design former vores liv, gennem udstillinger, events, debatter og læring.

Spørgsmål kan rettes til Ulla Brandt Bonnesen, Customer Relationship Manager på [email protected]

// tlf. 2162 3270

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Arkitektur Center - DAC



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Arkitektur Center - DAC

Bryghuspladsen 10, 1437 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2684823//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.