Chefsygeplejerske til Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital
Region Sjælland
Chefsygeplejerske til Øjenafdelingen – Sjællands Universitetshospital (SUH), Roskilde og Næstved
Kan du se dig selv i spidsen for Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital? Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks yngste universitetshospital med en ambition om, at drift, forskning og udvikling går hånd i hånd?
Sjællands Universitetshospital søger lige nu en chefsygeplejerske, der i samarbejde med en ligeledes ny cheflæge, skal stå i spidsen for Øjenafdelingen i Region Sjælland.
Kompetencer
Chefsygeplejersken skal arbejde målrettet med at yde høj kvalitet på alle niveauer til patienterne i Region Sjælland, inden for specialet.
Stillingen ønskes besat af en chefsygeplejerske, der har særlige kompetencer og flair for tilrettelæggelse af effektive arbejdsgange og samtidig er motiveret af en stor afdeling, hvor behandlingen næsten udelukkende foregår ambulant.
Øjenafdelingen er den eneste af sin slags i Region Sjælland og varetager udredning og behandling af samtlige øjenpatienter i regionen. Afdelingen er beliggende på to matrikler, SUH Roskilde og Næstved Sygehus, indtil den endelige samling i Køge i 2027/28.
Tilsammen er der ca. 100 medarbejdere i afdelingen, og vi lægger vægt på et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af de to matrikler.
Afdelingen har øje for det gode patientforløb, et højt patientflow, forskning samt uddannelse. Afdelingen deltager i både præ- og postgraduat uddannelse af alle faggrupper. Sundhedspersonale under uddannelse tildeles ansvar gennem aktiv deltagelse i det kliniske arbejde i superviserede rammer.
Afdelingens udredning og behandling afspejler befolkningen i Region Sjælland, og vores indsats er koncentreret om de hyppigst forekommende øjensygdomme. Patienter med højt specialiserede sygdomme varetages i samarbejde med Region Hovedstaden.
Afdelingens forskningsenhed udfører forskning på højt internationalt plan, særligt omkring øjensygdommene AMD og diabetisk øjensygdom.
Vores vision er at sikre patienterne i Region Sjælland en ensartet høj behandlingskvalitet på linje med de andre regioner. At der opleves et godt sammenhængende patientforløb internt på SUH, men i mindst lige så høj grad mellem de forskellige sektorer, herunder især almen praksis. SUH stræber mod at være et modigt hospital, hvor vi vil gå forrest i prioriteringsdebatten og være med til at skabe mange muligheder for vores personale og for de patienter, der kommer og har brug for vores ekspertise.
Arbejdsglæden findes ved det gode patientforløb, det tætte og stærke samarbejde i og på tværs af afdelingen og ved de høje ambitioner om at sætte nye mål for uddannelse, udvikling og forskning, når aktuelle mål er nået. Fællesskabsfølelsen vægter vi meget højt på SUH, her hilser man på hinanden på gangene, selv om vi efterhånden er over 7000 medarbejdere.
Fælles forståelse og respekt for hinanden er nøgleordene i vores mono- og tværfaglige samarbejde.
Kvalifikationer
Vi søger en chefsygeplejerske, der
- Er visionær, strategisk, struktureret og har interesse for og evne for at udvikle en dynamisk afdeling, som kontinuerligt tilpasses i forhold til samfundets behov.
- Inddrager medarbejderne og er anerkendende i sin lederstil, og som arbejder for et godt mono- såvel som tværfagligt arbejdsmiljø.
- Kan sætte retning for afdelingen og opnå nye mål i samarbejde med cheflægen og med inddragelse af de nødvendige samarbejdspartnere.
- Kan være med til at opbygge og styrke afdelingens profil, såvel internt som eksternt.
- Kan opbygge en kultur, hvor patientinddragelse og den patientoplevede kvalitet har stor værdi.
- Har erfaring og evne til at sikre inddragelse af patienterne i deres forløb.
Chefsygeplejersken skal både have erfaring og have opnået resultater inden for organisatorisk arbejde, herunder effektive arbejdsgange samt tilrettelæggelse af gode individuelle patientforløb og videreudvikling af den kliniske praksis.
Din motivation for at kaste dig ud i ledelsen af en afdeling, der dynamisk skal udvikles. også i forhold til den demografiske udvikling og prioriteringsdagsorden, er afgørende. Du skal have erfaring med ledelse og have en ledelsesmæssig uddannelse.
Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Pr. 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital og Nykøbing Falster Sygehus. Vi er her for at behandle og pleje patienter, men vi vil gerne være modige og turde gøre det nødvendige for at sikre fremtidens sygehusvæsen. Så her er mange muligheder, og vi ser os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sygehusvæsen på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Ansøgning
Din ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest den 26. november 2024. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, hvor lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Sjælland og DSR.
Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig vicedirektør Susanne Lønborg Friis, tlf. 29 16 27 02, eller konstitueret cheflæge Lisbeth Sandfeld, tlf. 30 31 57 71, for supplerende information.
Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Lisbeth Jelveh Sandfeld
Email
[email protected]
Stilling
Ledende overlæge
Telefon
30315771
Navn
Susanne Lønborg Friis
Email
[email protected]
Stilling
Vicedirektør
Telefon
29162702
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
QUICKNR.
038184
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
7. november 2024
ANSØGNINGSFRIST
26. november 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: