Seniorrådgiver til Center for Sundhed og Omsorg
Bornholms Regionskommune
Skal du være vores nye seniorrådgiver?
Vil du være med til at udvikle og afprøve metoder til, hvordan vi fortsat kan styrke den forebyggende indsats til borgere over 65 år?
Med dig bliver vi 3 seniorrådgiver, som tilbyder forebyggende hjemmebesøg til borgere over 65 år. Vi arbejder helhedsorienteret med afsæt i den enkeltes behov og ståsted. Vi kører ud fra hvert vores distrikt, hvilket betyder, at vi har et godt kendskab til borgerne og derved får skabt gensidig tillid og forståelse i vores relationelle arbejde.
Foruden de forebyggende hjemmebesøg initierer og faciliterer vi kollektive arrangementer målrettet specifikke grupper.
Vi betragter en anerkendende tilgang som en forudsætning for et godt samarbejde både med borgerne, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere.
Seniorrådgiverne er en del af Forebyggelse & Tværgående Koordinering, der er en afdeling i Center for Sundhed og Omsorg. Vi arbejder altid ud fra en sundhedspædagogisk og innovativ tilgang, hvor motivation og borgerens egne mål står centralt.
Som seniorrådgiver arbejder du selvtilrettelæggende med mulighed for at sparre med dine nærmeste kollegaer. Vi har et tæt samarbejde med både vores socialsygeplejerske, brobyggere og demensteam samt en række samarbejdspartnere af både interne og eksterne karakter som, myndighed og tilsyn, hjælpemidler, borgerservice og frivillige foreninger mv.
Som seniorrådgiver skal du være god til at skabe relationer og til at netværke.
Vi ønsker:
En medarbejder med en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse som:
- Kan opspore og forebygge sundhedsrisici hos borgere, som omfatter fysisk, psykisk og sociale faktorer.
- Kan anvende sundhedspædagogiske metoder til at fremme borgerens motivation og udvikling af livsstrategier.
- Kan arbejde målrettet med empowerment hos borgeren, så borgeren får styrket sit grundlag for at træffe valg, der fremmer borgerens sundhed.
- Kan reagere på sundhedsmæssige og sociale ændringer såvel hos enkeltpersoner, grupper og i lokalområdet.
- Evner at se, hvad der gavner den enkelte borger på kort og lang sigt og at vælge de metoder, der kan støtte borgeren til at afhjælpe og forebygge funktionstab.
- Er anerkendende og bevarer åbenhed i mødet uanset borgerens livssituation og adfærd.
- Medvirker til systematisk udvikling og vedligeholdelse af et højt fagligt niveau.
- Formidler faglig viden til grupper af borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere, der understøtter den enkeltes grundlag for sundhedsfremmende valg.
- Har lyst til at arbejde i en hverdag, som kan være uforudsigelig.
- Er positiv og imødekommende, samt glad for frisk luft og vil have lyst til at cykle ud på borgerbesøg i nærområdet.
- Har it-kompetencer og kendskab til omsorgssystemet CURA er en fordel, men ikke en forudsætning.
Du kan forvente:
- Et givende og meningsfuldt arbejde, hvor fagligheden og arbejdsglæden er høj.
- Et tværfagligt og engageret kollegialt arbejdsmiljø med høj social kapital.
- Selvtilrettelæggelse under devisen; frihed under ansvar.
- Faglige udfordringer.
- Mulighed for kompetenceudvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til personbil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
10-12-2024
Samtaletidspunkt
16-12-2024
Ansættelsesdato
01-02-2025
Kontaktperson
leder af Forebyggelse og Tværgående Koordinering
Mette Kruse Hansen Sieben
56926060 / 20131038
Arbejdssted
Forebyggelse og Tværgående Koordinering
Helsevej 4, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: