Ønsker du at være med til at fremme rettigheder og levevilkår for personer med handicap? Og brænder du for handicapområdet? Så er beskikkelsen som Han
Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning
Ønsker du at være med til at fremme rettigheder og levevilkår for personer med handicap? Og brænder du for handicapområdet? Så er beskikkelsen som Handicaptalsmand noget for dig
I 2017 fik Grønland sin første Handicaptalsmand, og Handicaptalsmandsinstitution (Tilioq).
Tilioq blev etableret og indviet i begyndelsen af 2018. Handicaptalsmanden har til formål at fremme rettigheder og levevilkår for personer med handicap i Grønland.
Handicaptalsmanden er den synlige frontfigur i rettighedsinstitutionen Tilioq, der også omfatter et sekretariat. Handicaptalsmanden er øverste leder i institutionen.
Udgangspunktet for arbejdet er at skabe fokus og fremme viden om personer med handicaps vilkår og rettigheder med afsæt i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
Handicaptalsmandsinstitutionen er placeret i Sisimiut.
Stillingen som Handicaptalsmand repræsenterer en unik mulighed for at præge udviklingen og udleve et personligt og fagligt engagement i vilkår og rettigheder for personer med handicap.
Handicaptalsmandens centrale opgaver er at:
- Sikre den daglige ledelse af sekretariatet, heriblandt distribuere opgaver, yde støtte til teamet og sikre at kernen af Tilioqs arbejde er drevet af Tilioqs mission og vision
- Sætte vilkår og rettigheder for personer med handicap til debat, tale deres sag og give personer med handicap og deres pårørende en stemme i debatten
- Yde råd og vejledning til børn og voksne med handicap samt deres pårørende om rettigheder og klageadgang
- Yde råd og vejledning til myndigheder, institutioner, organisationer og privatpersoner om vilkår og rettigheder for personer med handicap
- Vurdere de forhold, personer med handicap lever under, ud fra bestemmelserne i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
- Påpege forhold i samfundsudviklingen generelt, der influerer på vilkår og muligheder for personer med handicap
- Komme med forslag til tiltag til at fremme retssikkerheden for personer med handicap
- Sikre indsamling, udvikling og formidling af viden om vilkårene for personer med handicap
Handicaptalsmanden er politisk uafhængig og kan udtale sig frit i spørgsmål om vilkår og rettigheder for personer med handicap i hele samfundet.
I handicaptalsmandsloven er der skabt brede rammer for, at Handicaptalsmanden har adgang til information, der sikrer forudsætninger for at vurdere den politiske, administrative og faglige praksis på handicapområdet.
Vi forventer at du til stillingen som Handicaptalsmand:
- Har en relevant uddannelse og erfaring i relation til stillingsbeskrivelsen
- Har veludviklede kommunikationsevner, herunder evne til at tale med mange forskellige mennesker
- Har en bred viden inden for handicapområdet
- Har erfaring med strategisk ledelse og samarbejde
- Besidder en stor selvstændighed, fleksibilitet og engagement
- Besidder høj ansvarsbevidsthed, arbejdsmoral og integritet
- Har gode sproglige kompetencer på grønlandsk, dansk/et nordisk sprog og engelsk
- Er kreativ, imødekommende og nysgerrig
- Har erfaring i at arbejde i en offentlig administration, dette er dog ikke et krav men en fordel
Handicaptalsmanden er politisk beskikket, og udpeges af Naalakkersuisut.
Beskikkelsen som Handicaptalsmand er åremålsbeskikket for en periode på 3 år med mulighed for genudpegning i yderligere 3 år.
Vi opfordrer alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge beskikkelsen.
Der må forventes en del rejseaktivitet i forbindelse med beskikkelsen.
Ansøgningsfrist:
13.november kl. 15:00 grl. tid
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Departementet for Børn og Unge, Departementschef Heidi Lindholm, e-mail: [email protected]
Du kan finde information om lovgivningen vedrørende Handicaptalsmanden på hjemmesiden: www.lovgivning.gl samt om Tilioqs arbejde på www.tilioq.gl
Løn - og ansættelsesvilkår
For den 3-årige udpegningsperiode ydes der et åremålstillæg.
Til Handicaptalsmanden ydes vederlag svarende til LR 38 og beskikkelse sker på individuel kontrakt.
Vederlaget for LR 38 udgør pr. 1. april 2020 månedligt kr. 68.047,- og årligt kr. 816.570,-
For beskikkelsen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Previous Next
Ansøgningsfrist:
13. november 2024 15:00
Kontaktperson:
Susanne Lea Qvist-Aaen
+299
Ansættelsestype:
Fuldtid
Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår
Arbejdsområde:
Socialvæsen
Geografisk område:
Qeqqata Kommunia
Departement:
Departementet for Børn, Unge og Familier
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: