Advokatfuldmægtig til generationsskifte og skat
Bech-Bruun
Ønsker du at blive blandt de dygtigste? Motiveres du af faglig udvikling og af at være en del af et højt specialiseret team, som vil sikre dig den bedste læring? Så kan du nu blive en del af vores førende team inden for skat og generationsskifte.
Hvem er vi i Skat og Generationsskifte
Som vores nye fuldmægtig i Skat bliver du en del af vores afdeling ’Generationsskifte’ i Aarhus, hvor vi alle er specialister inden for vores felt. Vi skaber helhedsorienterede og værdiskabende løsninger og sikrer omsorg for vores klienter i hele processen. Vores arbejdsområder omfatter blandt andet skat, værdiansættelse, selskabsforhold, ejeraftaler samt regnskaber, ægtepagter og testamenter.
Vi er et team på 11 kolleger, som er de bedste til at inspirere og sparre med hinanden i hverdagen, og vi tager ansvar, så vi sikrer værdigivende og omsorgsfuld rådgivning til vores klienter. Vi arbejder med et komplekst område, og vi er derfor bevidste om, at det kræver tid og en god læringsproces at komme ind i vores ekspertiseområder og blive blandt de bedste. Vi vil derfor sikre, at din faglige og personlige udvikling er i centrum, så du får de bedste forudsætninger for at vokse i rollen som fuldmægtig hos os.
Din profil og baggrund
Vi forestiller os, at du er nyuddannet eller måske har et par års erfaring og fremadrettet ser dig selv starte en karriere som advokatfuldmægtig. Du ønsker at specialisere dig i generationsskifte og klassisk skatteret og udvikle dig hen imod at blive en betroet og omsorgsfuld rådgiver for vores klienter.
Vi regner med, at du har gode juridiske og teoretiske kvalifikationer med i bagagen, da du vil opleve en stejl læringskurve, eftersom vi arbejder fokuseret og specialiseret med de områder, som vi rådgiver indenfor.
Som person skaber du tillid og tryghed omkring dig og går ikke på kompromis med fagligheden og kvaliteten i dit arbejde. Du udviser forretningsmæssig forståelse for klientens behov og evner at engagere dig personligt og hensynsfuldt i de mennesker, vi rådgiver.
Du er en holdspiller, der brænder lige så meget for opgaverne og klienterne, som vi gør, tager ansvar og bidrager socialt og fagligt til vores team - f.eks. med videndeling og forretningsudviklende aktiviteter.
Din udvikling i centrum
I Bech-Bruun får du en af Danmarks bedste fuldmægtiguddannelser. Som supplement til Advokatsamfundets advokatuddannelse bliver du nemlig en del af vores interne fuldmægtiguddannelse RISE, som er vores uddannelsesprogram for fuldmægtige skræddersyet til at matche din udvikling. I Bech-Bruun prioriteres din faglige og personlige udvikling højt, når vi tilbyder undervisning i blandt andet professionel rådgivning, klientforståelse og samarbejde, sikker performance og mental indsigt.
Bliv en del af fremtidens advokatvirksomhed
I Bech-Bruun arbejder vi sammen på tværs af specialer for at skabe de rette og mest innovative løsninger for vores klienter. Som fuldmægtig hos os bliver du en del af et engageret og internationalt miljø med høje ambitioner og en flad struktur. Du får en varieret hverdag med masser af ansvar og høje forventninger, men med plads til fordybelse, forståelse og anvendelse af jura i en kommerciel kontekst.
Vi er en moderne og fleksibel arbejdsplads med fokus på samarbejde, og vi har et inspirerende arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Du bliver en del af en stor fuldmægtiggruppe med et godt socialt sammenhold, der både lærer sammen og af hinanden.
Er du klar på at udfolde dit talent sammen med os?
Så hører vi meget gerne fra dig. Upload ansøgning, CV og eksamensbeviser med karakterer via vores rekrutteringssystem hurtigst muligt og senest den 2. december 2024. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte HR-konsulent Anne Katrine Høg-Nørregaard på tlf. 72 27 35 93.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: