Fagligt stærk socialrådgiver søges til Voksen Myndighed, Team Psykiatri
Esbjerg Kommune
Socialrådgiver til Voksen Myndighed
Fagligt stærk socialrådgiver søges til Voksen Myndighed, Team Psykiatri
Vores kollega har søgt nye udfordringer. Vi står derfor i Team Psykiatri og mangler en socialrådgiver der har lyst til at arbejde med det specialiserede voksenområde. Voksen Myndighed søger en socialrådgiver til en fast stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025.
Voksen Myndighed er en afdeling, som varetager servicelovens paragraffer.
Vores målgruppe er borgere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, inden for det specialiserede voksenområde.
Som myndighedsrådgiver i Voksen Myndighed er de væsentligste arbejdsopgaver at målgruppeafklare borgere, der søger om tilbud, vurdere efterfølgende indsats og følge op herpå. Der lægges stor vægt på borgerinddragelse, og der er fokus på en helhedsorienteret indsats og tværfagligt samarbejde både internt og eksternt.
Sådan arbejder vi
Vores vision er at vi vil være kendt for at have høj faglig kvalitet i sagsbehandlingen og træffe kompetente afgørelser med borgeren i centrum.
I Voksen Myndighed vægtes samarbejde med borger og tilbud højt. Vi har igennem de senere år opbygget et solidt og konstruktivt fundament for samarbejdet mellem borger, tilbud og myndighed – også kaldet ”Treklangen”.
Vi har ugentlige visitationsmøder med deltagelse af både myndighed og vores tilbud, og her finder vi sammen de gode løsninger.
Vores kerneopgave har vi beskrevet i følgende citat:
”I Voksen Myndighed arbejder vi helhedsorienteret med at udrede og vurdere borgerens funktionsnedsættelse for at kunne vejlede og bevilge relevante indsatser”.
Vi anvender Voksenudredningsmetoden (VUM) til at afklare borgerens behov for kompensation for den nedsatte funktionsevne, og står netop overfor at implementere VUM 2.0 som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker og mål. Herefter tilrettelægges indsatsen med udarbejdelse af mål i handleplanen.
I Team Psykiatri er de væsentligste opgaver:
- At udrede og vurdere borgerens funktionsnedsættelse for at kunne vejlede og bevilge relevante indsatser.
- At føre personrettet tilsyn og lave opfølgning med borgere i Esbjerg Kommunes tilbud jf. Servicelovens § 85, § 102, §103, §104, §107, §108
- At indgå i tæt samarbejde med retspsykiatrien og psykiatrien i Esbjerg.
- Deltagelse hver 3 måned på rehabiliteringsmøderne
Vi lægger vægt på, at du:
- Er socialrådgiver med interesse for det specialiserede voksenområde
- Er fleksibel i forhold til opgavevaretagelse
- Kan bevare fodfæste i en hektisk hverdag og formår at skabe struktur og overblik
- Er god til at formulere dig skriftligt såvel som mundtligt
- Er empatisk og har en anerkendende tilgang til borgerne, samtidig med at du formår at varetage rollen som myndighed
- Kan agere i en politisk styret organisation
- Evner at samarbejde konstruktivt i og uden for egen afdeling
- Har kørekort
Vi kan tilbyde:
- God introduktionsplan til nye medarbejdere
- Et socialfagligt spændende job med udfordrende og afvekslende opgaver
- Faglige forankret sparringspartnere og kollegaer
- Faste ugentlige sparringsmøder i teamet
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Flekstidsordning
- Fleksibilitet i tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver
- 4 dags arbejdsuge
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte myndighedsleder Anette Fløjborg på tlf. 29 35 39 92, eller myndighedsrådgiver Ulla Hartvig Hartvig på tlf. 30 66 87 21
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ansøgningsfrist:
19. november 2024
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 27. november 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Send ansøgning
Fakta
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
19-11-2024 23:59
Tiltrædelse
1. januar 2025
Kontaktperson
Anette Fløjborg
Telefon 29 35 39 92
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: