Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til Fællesskolen Hammelev Sct. Severin

Haderslev Kommune



Vi søger pr. 1. februar 2025 en ny afdelingsleder på fuld tid.

Fællesskolen Hammelev- Sct. Severin er en skole med klasser fra 0. – 6. klasse beliggende på to matrikler. (I Haderslev midtby (Sct. Severin) og i Hammelev).

Sct. Severin har samtidigt 3 specialklasser for elever med kognitive vanskeligheder og er modtageskole for flersprogselever. Afdelingen i Hammelev rummer desuden Haderslev Kommunes ITK klasse.

Vi har en stor SFO, hvor mere end 300 børn er tilknyttet.

Skolen har ca. 600 elever, og samlet er vi ca. 90 engagerede medarbejdere.

Hvad er det vi søger?
Fællesskolen Hammelev Sct. Severin søger en leder, der kan varetage den daglige ledelse af vores 0. – 2. årgang, som består af 9 klasser samt den daglige ledelse af vores 3 specialklasser. Det er en rigtig spændende stilling med mange spændende ledelsesopgaver.

Vi søger en leder, der kan tage ansvar for personaleledelse og daglig drift i afdelingerne som f.eks.:

  • Forældrehenvendelser og elevsager.
  • Personalesager.
  • Løbende visitationer, re-visitationer og PPR indstillinger.
  • Overgangsarbejdet med vores børnehaver i skoledistriktet, skolestart og løbende indskrivning af nye elever.
  • Udviklingsarbejde i afdelingerne.

Vores elever har brug for en afdelingsleder:

  • Der vil arbejde for at alle skoles elever, føler sig velkomne og betydningsfulde i skolens mange fællesskaber.
  • Der ved, at skolens vigtigste opgave handler om at motivere eleverne til at lære og skabe læringsmiljøer, hvor alle trives.
  • Der møder børn og forældre, hvor de er.

Vores personale har brug for en afdelingsleder:

  • Der brænder for god personaleledelse, ledelse tæt på og synlighed i hverdagen.
  • Der har flair for det administrative og skriftlige og som arbejder struktureret og er god til at følge op på tingene.
  • Der er robust og en dygtig kommunikator- både til personale og til forældre

Vores ledelsesteam har brug for en afdelingsleder:

  • Der værdsætter at samarbejde om skolens drift og udvikling.
  • Der er har lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde i vores ledelsesteam, der består af 5 ledere inkl. dig.
  • Der brænder for god undervisning, god skole og har en god portion humor.

Vi forestiller os
At du har erfaring med ledelse i skoleverdenen og har erfaring med specialområdet eller AKT området. Dette er ikke et krav.
At du er læreruddannet, og har eller er villig til at tage lederuddannelse.
At du er nærværende og dialogisk i din ledelsesstil, tydelig i din kommunikation og udmønter anerkendende ledelse i praksis.
At du kan facilitere udviklingsprocesser i dine afdelinger, motivere, sætte retning og skabe følgeskab.
At du arbejder systematisk og god til at skabe overblik.
At du er robust leder, der kan håndtere skoleverdenens mange spændende udfordringer.

Kort om vores udviklingsarbejde
På Fællesskolen Hammelev Sct. Severin arbejder vi med ”God undervisning” og differentierede læringsmiljøer. Det handler om løbende at udvikle på vigtige elementer i undervisningen. Vi er samtidigt meget optagede af ”Barnets stemme” ind i den gode undervisning og bruger ofte spørgsmålet: Hvad mon eleverne mener, er god og motiverende undervisning? Alle medarbejdere er i gang med et udviklingsarbejde omkring udvikling af professionelle læringsfællesskaber og CO- teaching.

Vores pædagogiske grundlag
Barnets stemme:
Børn skal opleve sig inddraget og betydningsfulde.

Fællesskaber:
Børn skal opleve gode relationer i fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed.

Mening:
Børn skal opleve meningsfulde læringsmiljøer, der motiverer.

Læring:
Børn skal i læringsarbejdet opleve mestring og udvikling.

Yderligere oplysninger
Du er mere end velkommen til at komme og besøge skolen og få en snak.
Du kan kontakte skoleleder Adam Valeur Askjær-Hansen på telefon 21 39 38 18.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftaler om lokal løn. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest fredag den 6. december 2024 kl. 12.00.

1. ansættelsessamtale: tirsdag den 10. december 2024.
2. ansættelsessamtale: onsdag den 18. december 2024.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Afdeling: Fællesskolen Hammelev Sct. SeverinAnsøgningsfrist: 06 December 2024Placering: Moltrupvej, 1A, 6100, Haderslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Haderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Haderslev Kommune

Gåskærgade 26, 6100 Haderslev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2685201//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.