Få opslag som dette inden alle andre

Pressechef og pressemedarbejder

Energistyrelsen



Vil du være med til at sætte strøm til Energistyrelsens kommunikation?
Energi, forsyning og den grønne omstilling fylder mere og mere – både i den politiske diskussion og rundt omkring middagsbordet hos den enkelte dansker. Det stiller store og nye krav til den måde, Energistyrelsen kommunikerer på. Derfor har vi lavet en ny kommunikationsstrategi, der sætter retning for arbejdet. For at lykkes med forandringen, søger vi nye kolleger, der vil være med til at udvikle og styrke styrelsens kommunikation.

Fra en kontorstol plantet midt i den grønne omstilling skal vi i fællesskab gøre Energistyrelsens nye kommunikationsstrategi til virkelighed over de kommende år. Du bliver en del af en kommunikationsenhed, som skal drive en grundlæggende forandringen af Energistyrelsens måde at arbejde med kommunikation på tværs af kanaler og indsatser. Det kræver, at også kommunikationsafdelingen forandrer sig – vi starter nemlig med os selv – og derfor skal du tænde på at tænke nyt og se det fede i forandring.

Som mennesker sætter vi pris på et godt kollegialt og respektfuldt samarbejde, hvor vi løfter på tværs af teams. Vi værdsætter plads og rum til at være dem vi er, der i livet, hvor vi er. Derfor kan du også forvente livlige samtaler om alt fra børn, børnebørn, strikkeprojekter, byens bedste falafel til anmeldelser af weekendens hippe koncerter. Der er plads til forskellighed.

Hvilke kompetencer kræver jobbet?
For begge stillinger kræver det, at du har gode samarbejdsevner, politisk tæft og solid erfaring med pressearbejde, som du meget gerne må have fået fra en stor politisk organisation. Du er god til at eksekvere, men glemmer ikke at tænke hverken langsigtet eller på tværs af den grund.

Som pressechef bliver du fagligt fyrtårn for et team på seks medarbejdere inklusive dig selv og en student og en SoMe-redaktør. Det er dit ansvar at sikre, at styrelsens strategiske dagsordener indarbejdes i både proaktive og reaktive presseaktiviteter. Samtidig får du ansvaret for at implementere styrelsens nye pressestrategi og kanalstrategi på tværs af presse og SoMe. Du vil indgå i enhedsledelsen sammen med tre andre teamleder-kolleger og referere til kommunikationschefen. Der er ikke personaleledelse i stillingen.

Som pressemedarbejder bliver du en del af et team med ansvar for presse og SoMe, hvor du sammen med to andre kolleger vil have særligt ansvar for at håndtere pressehenvendelser, medietræne og lave proaktive indslag.

Vi forventer, at du:

  • Kan bevare overblikket under pres
  • Kan skære kompliceret stof ind til benet og præsentere en sag skarpt
  • Er struktureret og analytisk
  • Kan lægge langsigtede kommunikationsplaner og håndtere pressen fra dag til dag
  • Kan fungere i en politisk organisation
  • Er god til at skabe engagement og motivation hos dine kolleger.

Om os
Energistyrelsens enhed for Kommunikation har vokseværk. Derfor søger vi nye kollegaer, der vil være med til at udvikle styrelsens kommunikation og implementere vores nye kommunikationsstrategi. Når vi er fuldtallige vil enheden bestå af 26 medarbejdere fordelt på 4 mindre teams: Kampagne, Presse og SoMe, Web og Borger samt Intern kommunikation.

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er ca. 850 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. For vi har dette til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om fuldtidsstillinger. Pressechefen forventes indplaceret som special- eller chefkonsulent afhængigt af kvalifikationer. Pressemedarbejderen forventes indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af kvalifikationer.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kommunikationschef Thomas Lungholt på +45 33 95 13 34 eller [email protected].

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 27. november 2024.

Der vil løbende blive afholdt samtaler. Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energistyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Her kan du læse mere om de områder, vi arbejder inden for.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2685256//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.