Få opslag som dette inden alle andre

Generalist til forvaltning og udvikling af samfundskritiske it-løsninger

Digitaliseringsstyrelsen



Har du lyst til at arbejde med kritisk it-infrastruktur og være med til at forme fremtiden for et af Danmarks mest centrale it-systemer? Så er du måske vores nye generalist med teknisk forståelse i Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads i hjertet af København tæt på Kongens Nytorv og en plads i teamet, hvor vi altid prioriterer at hjælpe hinanden.

Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder
Vi har ansvaret for at forvalte og løbende udvikle samfundskritiske it-løsninger til borgere, erhvervslivet og offentlige myndigheder. For eksempel er vi ansvarlige for MitID Erhverv, NemLog-in, Digital fuldmagt og digital signering. Det er alle tjenester, som sikrer, at borgere samt offentlige og private organisationer let kan anvende digitale løsninger i hverdagen. Derudover er vi i kontoret ved at udvikle en ny digital samtykke-løsning.

Kontoret har 35 engagerede medarbejdere med forskellige roller fra it-arkitekter, forvaltere, generalister, releasemanagers, testmanagers til jurister. Bliver du en del af vores kontor, får du fantastiske kolleger. Hos os er der nemlig ingen, der står alene med en opgave – der er altid en kollega, der er parat til at sparre og hjælpe.

Dine arbejdsopgaver
Som generalist hos os vil du arbejde sammen med vores produktteam og sikre en klar sammenhæng mellem teknisk udvikling, interessenthåndtering, styring, afklaring af forretningsbehov og strategi.

Du vil i samarbejde med teamet komme til at arbejde med at:

  • Drive minister- og direktionsbetjening, for eksempel udarbejde notater, orienteringer og beslutningsoplæg.
  • Styre analyse- og koordineringsopgaver, for eksempel opfølgning på samarbejdet med vores interessenter.
  • Optimere interne arbejdsprocesser og sikre fremdrift i opgaveløsningen på tværs af forskellige fagligheder.
  • Understøtte agile processer og events.
  • Facilitere møder og workshops og sikre opfølgning efter møderne.

Om dig
Du er den rette ansøger, hvis du udover at have en relevant uddannelse også har en teknisk forståelse og har mod på at arbejde med et område, som til tider er komplekst.

Har du kendskab til enten MitID Erhverv, NemLog-in, Digital Fuldmagt eller offentlig digitalisering mere bredt, er det en fordel, men det er ikke et krav.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling, men dygtige nyuddannede kan også komme i betragtning.

Det er en fordel, hvis du kan nikke genkendende til flere af nedenstående udsagn:

  • Er struktureret og i stand til at holde overblikket i en omskiftelig hverdag.
  • Har lyst til at sætte dig ind i forretningen og de tekniske løsninger.
  • Er god til at formidle komplekse emner skriftligt.
  • Trives med at have en bred kontaktflade, da du i dit arbejde kommer til at samarbejde med vores leverandører, interessenter og styrelsens øvrige kontorer.

Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads
Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 450 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer på tværs af styrelsen, hvilket er afgørende for et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset, som fredagsbarer og fester, vinklub, fodboldhold og faglige netværk. Derudover har vi i styrelsen vores eget motionsrum med gode træningsfaciliteter.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår
Dette er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen snarest muligt. Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, kan blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsministeriets Departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Flere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christian Plaschke på telefon 41 78 60 72 eller mail [email protected]
Tager han ikke telefonen, er du velkommen til at skrive en sms, så ringer Christian dig op.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 24. november 2024.

Vi afholder samtaler løbende, og du vil i forbindelse med 2. samtale skulle løse en case.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Digitaliseringsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (24.11.2024)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, 1017 København K

Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2685397//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.