Få opslag som dette inden alle andre

Sekretariatschef til Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen



Vi søger en sekretariatschef til at bistå direktionen og den øvrige ledelse med at udvikle og levere gode digitale løsninger og sundhedsdata i verdensklasse.

Om stillingen
En kommende reform af sundhedsvæsenet har bl.a. som formål at flytte sundhedsvæsenet tættere på borgerne, så langt mere behandling skal foregå tættere på og i borgernes eget hjem. Det skal ikke mindst ske via en øget brug af digitalisering og data, og Sundhedsdatastyrelsen har en central opgave i denne forandring.

Som sekretariatschef vil du få en væsentlig rolle i at understøtte Sundhedsdatastyrelsen i denne proces. Du bliver en del af en organisation, der har ambitioner om at sætte retningen for sundheds-it og -data i Danmark. Arbejdet sker i et tæt samarbejde med sundhedsvæsenets parter og organisationer og den øvrige del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern.

Som en del af den kommende sundhedsreform har regeringen foreslået at etablere Digital Sundhed Danmark som en samlende national drifts- og udviklingsorganisation i løbet af 2026. Heri forventes Sundhedsdatastyrelsen at indgå. Din opgave bliver dels at bistå ledelsen af Sundhedsdatastyrelsen frem til en mulig etablering dels at hjælpe med at forberede overgangen til dette.

Din hverdag hos os
Som sekretariatschef har du ledelsesansvaret for et direktionssekretariat, der skal understøtte en organisation, der gennemgår store forandringer. Du får det overordnede ansvar for sekretariatsbetjeningen af direktionen og chefgruppen, ligesom du vil have det overordnede ansvar for koordination af økonomi, jura, GDPR, HR og kommunikation. En væsentlig opgave vil være at sikre den tværgående opgaveløsning i styrelsen og skabe gode relationer til andre myndigheder og samarbejdspartnere. Du skal desuden kunne repræsentere enheden og styrelsen i en række sammenhænge på tværs af koncernen.

Dine primære arbejdsopgaver er

  • understøtte en god styring af Sundhedsdatastyrelsens samlede opgaveportefølje
  • sikre et godt overblik over styrelsens løbende økonomi
  • sikre, at enheden via gode processer og sagsgange understøtter direktionen og den øvrige ledelse i at kommunikere beslutninger ud internt og eksternt
  • understøtte at Sundhedsdatastyrelsen er en attraktiv arbejdsplads, og at vi er gode til at sikre løbende kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere
  • sætte retning og skabe trivsel for sekretariatets sektionsledere og medarbejdere

Som sekretariatschef refererer du til direktøren, men vil i dit virke understøtte den samlede direktion både individuelt og som hold. Herudover er du leder af to sektionsledere og ca. 25 medarbejdere, hvoraf nogle refererer til dig og andre til dine to sektionsledere.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse og har flere års ledelseserfaring. Du har et godt kendskab til administration og styring, gerne fra staten, og er vant til at forberede beslutningsoplæg og føre beslutninger ud i livet. Herudover forventer vi, at du

  • er optaget af økonomi, jura, GDPR, HR, kommunikation og kan sætte rammerne for et velfungerende direktionssekretariat
  • kan understøtte organisationens strategiske arbejde, bl.a. gennem mål-, økonomi- og aktivitetsstyring
  • har erfaring med at drive organisationsudvikling og er koncept- og metodestærk
  • er proaktiv og har blik for, at der er sammenhæng mellem aktiviteter og beslutninger på tværs af styrelsens ledelsesfora og afdelinger
  • har politisk tæft og en god sans for kvalitet i skriftligt materiale.

Med en kompleks økonomi både finansierings- og aktivitetsmæssigt er det væsentligt for os, at du har en stærk interesse og kompetence på økonomistyring.

Som leder er du god til at inddrage og samarbejde med andre for at nå fælles mål og skabe resultater. Det er naturligt for dig at tage ansvar og skabe gode relationer internt og eksternt.

Du kan skabe følgeskab for dine sektionsledere og medarbejdere i udviklingen af en social og attraktiv arbejdsplads og er samtidig i stand til at sætte klare linjer for, hvor vi er på vej hen.

Ansættelsen
Ansættelse sker som afdelingschef i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker på åremål i 5 år.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde godkendelsen under ansættelsen.

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os på www.Sundhedsdatastyrelsen.dk.

Har du spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Thomas Fredenslund på telefon 2199 8082 / [email protected].

Vi forventer at afholde første samtaler i uge 50 og anden samtaler i uge 2 i 2025. Mellem disse samtaler anvendes test.

Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest tirsdag den 3. december 2024.

Afdeling:
Ørestads Boulevard 5, København S

Lokation: Sundhedsdatastyrelsen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sundhedsdatastyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sundhedsdatastyrelsen

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2685555//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.