Få opslag som dette inden alle andre

Skadebehandler til internationale skader

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Har du erfaring med behandling af internationale skader? Kunne du tænker dig at være med til at forme en nyoprettet stilling, og være en del af udarbejdelse af et nyt skadekoncept?

Så er du muligvis vores nye kollega i Storskade. Du kan arbejde fra enten København, Roskilde eller Århus.

Om jobbet.
Du vil blive en del af afdelingen Storskade, der har samlet både globale Property-skader og store komplekse danske skader. Efter sammenlægningen arbejder vi på at udvikle et nyt skadekoncept, og du vil få en aktiv rolle i udviklingsprocessen.

Du kommer til at arbejde i et mindre team bestående af stærke specialister, og du vil sammen med en kollega stå for behandlingen af vores internationale skader, løbende dialog og opfølgning med vores kunder og samarbejdspartnere. Derudover vil du skulle indgå i afdelingens øvrige opgaver, hvor du også vil skulle behandle vores danske skader, passe afdelingens telefon og fællesindbakker.

Udover storskader behandler vi også skader på Entreprise, Driftstabstab, Tekniske forsikringer, All Risk og Maskinkasko. Du kan forvente en veksling i opgavetype og -kompleksitet.

I Alm Brand Group behandler vi skader på tværs af alle vores brands: Alm Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring, både nationalt og internationalt.

Dine primære opgaver bliver:

  • Behandling af internationale skader
  • Løbende dialog med kunder, mæglere og internationale samarbejdspartnere – på både dansk og engelsk
  • Opfølgning på co- og reassurance
  • I samarbejde med øvrige afdelinger idéudvikle og implementere nyt skadekoncept

Vi har et godt velfungerende team med engagerede kollegaer, varierede arbejdsopgaver og gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Der er en fri og god omgangstone i teamet, hvor alle er gode til at vidensdele og hjælpe hinanden når der er brug for det. ” – kollega, Mette.

Om dig
Dette job er for dig, der kan lide afveksling mellem daglige driftsopgaver og større komplekse sager, mellem den fordybende sagsbehandling og kontakten med mange mennesker i et internationalt forum.

Du kan lide at tage initiativ, hvis der er nye ting der skal indføres eller ændres. Derfor bidrager du gerne med nye ideer, også til udvikling af samarbejdet med interessenter.

Du vil i vid udstrækning være selvstyrende i dit arbejde og må sikre det nødvendige overblik og planlægning af dine opgaver. Samtidig er du god til at formulere dig mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk, da der vil være en del rapporter, korrespondance, samt kommunikation med internationale samarbejdspartnere.

Vi forventer at du har:

  • Erfaring inden for behandling af internationale Property-skader som Senior Claims Handler, jurist eller tilsvarende
  • Gode kommunikative evner og kan formulere dig på dansk og engelsk, i skrift og tale
  • En grundig og deltajeorienteret tilgang i din sagsbehandling
  • En høj grad af selvdisciplin for at planlægge og drive egne opgaver, men samtidigt også en teamplayer ift. løsning af afdelingens øvrige opgaver

Vi tilbyder
Din nye arbejdsplads er Alm Brand Groups skadeafdeling i København, Roskilde eller Århus, hvor du bliver en del af et team med 4 andre kompetente kollegaer. Afdelingen består herudover af 6 taksatorer, som arbejder fra hjemmekontorer. Stemningen er uformel og god, hvor alle vil hinanden og nyder at sparre, hjælpe og dele viden.

Vi tilbyder en god løn- og pensionsordning samt personalegoder, der bl.a. inkluderer tandforsikring, sundhedsforsikring samt rabatter på dine privat forsikringer. Vi har flere sports- og medarbejderforeninger, som du kan give dig melde dig ind i. Vi giver dig frihed under ansvar og mulighed for distancearbejde efter nærmere aftale.

Ansøgning

Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning og CV snarest muligt. Vær opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og lukker processen når vi har fundet vores nye medarbejder.
Ansøgningsfristen er 12. december 2024. Vi indkalder løbende til samtaler.

Hvis du vil høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingschef René Abild på +45 51 41 68 03.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Afdeling Commercial

Lokationer København (Midtermolen 7), Roskilde, Aarhus (Søften)

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Alm. Brand Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Alm. Brand Group

Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2685593//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.