Få opslag som dette inden alle andre

Kunderådgiver til Åbyhøj

Arbejdernes Landsbank



Kunne du tænke dig at blive en del af danskernes foretrukne bank? I Arbejdernes Landsbank har vi en mission om at skabe værdi for danske familier gennem finansiel rådgivning på et højt fagligt niveau. Vi søger nu en kunderådgiver til vores team i Åbyhøj, som brænder for at få nye kunder og vil være med til at understøtte den gode kundeoplevelse.

Personlig og ansvarlig rådgivning
Din vigtigste rolle som kunderådgiver er at sikre flere og endnu mere tilfredse kunder. I Arbejdernes Landsbank fokuserer vi på ordentlighed og ansvarlighed i vores rådgivning, og vil til hver tid sætte kundens behov over et salg. Det gør du ved dine primære arbejdsopgaver, som bliver at:

  • Yde personlig og ansvarlig rådgivning for din egen portefølje af privatkunder
    Du skal rådgive kunderne om daglig økonomi, bolig, forsikring og investeringer. Samt sikre kreditkvaliteten i din kundeportefølje. Det kan ske både fysisk og online - bl.a. gennem bankens digitale system Salesforce. Din portefølje er tilpasset, så der er tid til hver enkelt kunde.
  • Markedsføre banken i lokalområdet gennem aktiviteter og events
    Du er opsøgende i forhold til at tiltrække nye kunder og forretninger til banken. Dette kan ske via ambassadørsalg, markedsføringsmæssige aktiviteter og netværk.

Bliv en del af vores team
Teamet i Åbyhøj består af 16 kompetente kollegaer (inkl. ledelsen). Vi har et tæt samarbejde og omgås i et stærkt socialt og fagligt miljø. I hverdagen yder vi en stor indsats for at rådgive i et samspil med kunden. I den forbindelse fokuserer vi på ordentlighed og ansvarlighed og vil derfor altid sætte kundens behov over et salg.

Vi er specielt kendetegnet ved en tæt og nærværende relation med kunden, hvor vi giver kvalificerede anbefalinger. Vi mener, at vi kommer frem til det bedste resultat for både kunden og banken ved at udvise forretningsansvar. På team-niveau opfordrer vi altid til ærlig kommunikation og feedback, så vi hele tiden udvikler og yder den bedste rådgivning.

Filialen er beliggende: Silkeborgvej 228, 8230 Aarhus.

Relationsskabende rådgiver
Vi søger en kollega som:
Interesserer sig for kunderådgivning og er god til at skabe relationer til både kolleger og kunder.

  • Tager forretningsansvar og skaber gode forretninger for kunden via gode relationer.
  • Repræsenterer banken, og det er derfor vigtigt, at kunderne oplever dig som empatisk og imødekommende.
  • Har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende.
  • Har relevant erfaring med bl.a. kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension, forsikring og daglig økonomi, så du kan sikre kunderne en god rådgivning og service.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023
  • En bank som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.
Vi ser frem til at høre fra dig senest den 24. november 2024
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor vi hører fra dig snarest muligt. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.

Vil du vide mere om stillingen eller filialen, er du velkommen til at kontakte Privatkundedirektør Camilla Randlev Topholm på tlf. 3848 3971 eller Regionsdirektør Dorthe Bechmann på tlf. 3848 3930.

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
24-11-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arbejdernes Landsbank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1620 København V

Arbejdernes Landsbanks grundlæggende værdier og tilgang til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investeringer bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Banken har en række politikker og mål, der søger at sikre og fremme vores medarbejderes og kunders trivsel og økonomiske tryghed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2685598//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.