Engageret Studieadministrativ medarbejder/SPS-ansvarlig til UCN Studiekontor Campus Selma Lagerløfs Vej
UCN - Professionshøjskolen University College Nordjylland
Vi søger en kollega til opgaver primært indenfor administration og udvikling af SPS-området (specialpædagogisk støtte til studerende med funktionsnedsættelser).
SPS administreres af UCN Studiekontor som en fælles opgave på tværs af vores 6 adresser. Opgaven løses i et team af kollegaer, der er fysisk placeret på forskellige adresser. Der er tilknyttet en faglig leder og en faglig koordinator til teamet. Du vil blive fysisk placeret på Campus Selma Lagerløfs Vej, hvor den faglige leder og den faglige koordinator også har arbejdsplads. Den faglige leder bliver også din personaleleder.
Vi forestiller os
At du er nysgerrig og har lyst til at indgå i både administrative driftsopgaver og udviklingsopgaver relateret til SPS. Hvis du har erfaring med at indgå i projekter, vil det være en fordel.
At dine samarbejdsevner er gode og at du har lyst, mod og vilje til at bidrage med løsninger på tværs, og det er helt naturligt for dig at samarbejde med både ledere, kolleger og andre samarbejdspartnere i løsningen af dine opgaver.
At du er god til at kommunikere tydeligt – både på skrift og i tale, da målgruppen du kommer til at arbejde med, har brug for særlig støtte og opmærksomhed.
At du har indgående erfaring med at arbejde i mange forskellige IT-systemer. Dog er kendskab til vores fagspecifikke systemer ikke et krav, da der vil være grundig introduktion.
At du kommer med administrativ baggrund og gerne har erfaring med at arbejde i større organisationer.
Opgaverne vil for eksempel være:
- Administration af studerendes støtte i samarbejde med kolleger, der varetager samme opgave
- Kontakt og vejledning til studerende om støttemuligheder
- Samarbejde med uddannelsernes støttelærere
- Koordinering af opkvalificeringstilbud til støttelærere
- Samarbejde og erfaringsudveksling med kolleger på tværs af UCN´s afdelinger om SPS-opgaven
- Bidrage til udvikling af opgaverne omkring SPS
- Mulighed for andre administrative opgaver/udviklingsopgaver over tid
Vi tilbyder
Et godt arbejdsmiljø med 10 dygtige kolleger og en leder, der alle arbejder med opgaver relateret til administration af primært opgaver rettet mod vores mange studerende. Her er gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.
Du vil opleve en organisation i udvikling og få en hverdag, hvor du er omgivet af engagerede kollegaer, der vægter en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone.
Vi forventer af hinanden, at vi løser opgaverne med høj kvalitet i samarbejde med vores kolleger på tværs af UCN.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som Studieadministrativ medarbejder/SPS ansvarlig er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer med ansættelsessted på UCN Studiekontor, Campus Selma Lagerløfs Vej.
Dit tjenestested er Aalborg, men du skal i mindre omfang forvente at gennemføre aktiviteter på de øvrige adresser i UCN. Det vil derfor være en fordel, at du har adgang til bil.
Ansættelsesstart er 1. februar 2025 (tiltrædelse 3. februar 2025).
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag den 26. november 2024 kl. 23.59.
Samtaler afholdes tirsdag den 3. december 2024.
Yderligere information
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af UCN Studiekontor, Campus Selma Lagerløfs Vej, Rikke Lunde på tlf. 7269 0917 eller på mail [email protected].
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
Afdeling: Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg Øst
Lokation: Aalborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos UCN - Professionshøjskolen University College Nordjylland