Få opslag som dette inden alle andre

3F Ringkøbing-Skjern søger a-kasseleder

3F - Fagligt Fælles Forbund



Titel: A-kasseleder

Afdeling:
3F - Ringkøbing-Skjern

Ansøgningsfrist:
15-12-2024

Søg stillingen

Vi søger en arbejdende a-kasseleder med solid a-kasseerfaring, der brænder for at blive en del af et velfungerende team i a-kassen i afdelingen.

Din vigtigste opgave som vores nye a-kasseleder er at være en afgørende spiller i forhold til at sikre en stabil drift i opgaveløsningen.

Du tager aktivt del i afdelingens drift i form af administrative opgaver og vejledning af vores medlemmer. Du er garant for et højt fagligt niveau, og du er i stand til at se løsninger og muligheder for vores medlemmer, også når det er svært. Du bliver en vigtig sparringspartner for dine tre dygtige og engagerede kollegaer, og du er med til at tilrettelægge det faglige arbejde i a-kassen.

Vores forventninger til dig Du brænder for at hjælpe vores ledige medlemmer tilbage i arbejde, og du favner bredt og kan sætte dig ind i andres behov. Din tilgang til arbejdet i a-kassen er, at vores medlemmer skal have den bedst mulige hjælp i en for dem ofte vanskelig situation, naturligvis inden for de givne regler og rammer.

Du kommunikerer frit med mennesker med en mangfoldig baggrund, og du både taler og skriver flydende dansk og engelsk, og du er sikker i brugen af elektroniske hjælpemidler.

Derudover er det vores forventning, at du har solid erfaring fra arbejdet i en a-kasse og kender reglerne på området indgående. Vores tilgang til ledelse og samarbejde er, at vi indgår kompromiser og finder de gode løsninger i fællesskab. Vi har alle et ansvar for det gode samarbejde, og du er villig til at sætte dig selv i spil i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø for både dig selv og dine kollegaer.

Du tror på, at rigtige fagforeninger er en forudsætning for det samfund, vi har opbygget i Danmark, og du forstår a-kassens vigtige rolle på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.

Selve jobbet Vores nye a-kasseleder skal indgå som en aktiv del af driften og skal både være fortrolig med de administrative opgaver og vejledningsindsatsen. Dette er den største del af jobbet, men du har også en særlig opgave i at bringe ny viden ind i organisationen og have idéer til at omsætte denne til nye praksis. Du har forslag til, hvordan vi kan løfte vores ledige medlemmer, og du har samtidig et godt blik for at effektivisere og smidiggøre interne arbejdsgange, hvor de ikke giver værdi for medlemmerne.

Du repræsenterer 3F Ringkøbing-Skjern i relevante fora, blandt andet ved deltagelse i a-kasseledernetværk internt i 3F og lignende.

I det daglige vil det primære samarbejde ske internt med de tre øvrige ansatte i a-kassen, men du vil også skulle spille en rolle i afdelingens ledelse med forslag til arbejdets organisering med videre. I 3F Ringkøbing-Skjern har vi organiseret arbejdet på en ny måde. Det betyder, at du som A-kasseleder ikke sidder med den daglige personaleledelse, ikke har et budgetansvar og ikke indgår i den overordnede strategiske rammesætning for afdelingen.

Derimod får du mulighed for fuldstændigt at fordybe dig i den faglige opgave at drive og videreudvikle en velfungerende a-kasse.

Detaljerne Matcher du ovenstående, så send os en motiveret ansøgning med CV til [email protected], så den er modtaget senest 15. december 2024. Ansøgningen vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Vent ikke for længe med at søge. Vi holder samtaler løbende, og vi besætter stillingen, hvis vi har den rette kandidat.

Du skal være forberedt på, at du kan blive bedt om at løse en caseopgave i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Hans Erik Cutoi-Toft på 27648112 eller Formand Henning Boye Christensen på tlf. 26467066

Hvis du vil vide mere om os, kan du finde os på www.3f-ringkobing-skjern.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos 3F - Fagligt Fælles Forbund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


3F - Fagligt Fælles Forbund

Kampmannsgade 4, 1790 København V.

Fagforeningen 3F er Danmarks største og stærkeste fagforening med overenskomster på flere arbejdspladser, end nogen anden fagforening.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2685772//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.