Få opslag som dette inden alle andre

3673 – Interim Direktør

Nexus Interim Management A/S



På vegne af en kunde på Sjælland søger vi en erfaren og resultatorienteret interim Direktør til en periode på 6 måneder med mulighed for forlængelse. Vores kunde er en vigtig aktør inden for kultur- og eventbranchen og står over for en afgørende fase, hvor stabilisering og kommerciel genopretning er nødvendig. I denne rolle vil du spille en central rolle i at styrke forretningsmodellen, optimere driften og sikre økonomisk vækst gennem strategiske partnerskaber og nye kommercielle initiativer.

Opstart: 2. december 2024
Varighed: 6 måneder med mulighed for forlængelse.
Sted: Sjælland

Opgaven
Projektet sigter mod at fastholde nøglemedarbejdere, forbedre indtjeningen og genvinde kundernes og eksterne interessenters tillid samt at implementere de nødvendige organisatoriske og strategiske ændringer for at fremtidssikre organisationen.

Kandidaten skal blandt andet sikre:

  • Implementering af en ny strategi for genopretning af sponsorater og partnerskaber.
  • Etablering af en stærk kommerciel organisation med de nødvendige ressourcer og kvalificeret arbejdskraft.
  • Forbedring af produkt- og programkvaliteten for at styrke nuværende og fremtidige markedsposition.
  • Løbende rapportering til bestyrelsen om virksomhedens udvikling og fremdrift i perioden.

For at kunne genoprette organisationen får du ansvaret for det fulde P/L-ansvar i den kommercielle del af organisationen herunder budgetstyring, indgåelse af partnerskaber og øvrige kontrakter samt vigtige ledelsesmæssige beslutninger om den fremtidige organisation.

Din faglige profil
Vi søger en erfaren kommerciel leder, der har en solid baggrund i at arbejde i virksomheder, der har stået over for økonomiske udfordringer. Du har tidligere været en del af organisationer, hvor du har været med til at genoprette stabilitet og skabe økonomisk vækst. Din erfaring gør dig i stand til at forstå, hvad der skal til for at vende en negativ økonomisk udvikling, og hvordan man skaber langsigtet succes i en forandringsproces.

Du har arbejdet målrettet med at øge omsætningen, specielt inden for kommercielle begivenheder. Du ved, hvordan man udvikler og implementerer strategier, der øger salget og skaber profitable partnerskaber. Din forståelse af markedet og din evne til at optimere forretningsmodellen vil være afgørende for at få virksomheden tilbage på rette spor og styrke dens position på markedet.

Dine strategiske evner har du opnået gennem flere års erfaring i lederroller, hvor du har arbejdet med både den daglige drift og langsigtet planlægning. Du har været med til at definere og implementere forretningsstrategier, der har haft en målbar effekt på virksomhedens udvikling. Du formår at bevare det strategiske overblik, selv i udfordrende tider, og du kan identificere de rette tiltag, der skal til for at sikre virksomhedens fremtidige vækst og stabilitet.

Din personlige profil
Du er handlekraftig, pragmatisk og resultatorienteret, og du besidder en stærk forståelse for forandringsledelse. Med din solide erfaring er du i stand til at navigere i komplekse og udfordrende situationer, hvor du kan træffe beslutninger hurtigt og effektivt. Virksomheden står i øjeblikket i en udfordrende situation, hvilket stiller krav til din evne til at arbejde under pres og samtidig bevare fokus på de langsigtede mål.

Du har en naturlig evne til at motivere og engagere dine medarbejdere, også når det er nødvendigt at håndtere perioder med forandring eller usikkerhed. Din evne til at kommunikere klart og empatisk er afgørende for at opretholde et højt niveau af moral og samarbejde i organisationen.

ANSØG

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nexus Interim Management A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nexus Interim Management A/S

Kompagnistræde 13, 3., 1208 København K

Nexus leverer tunge kompetencer til dansk erhvervsliv, har gjort det siden år 2000 og er i dag Danmarks førende udbyder af Interim Management. Vi leverer den midlertidige, topkvalificerede kompetence, som giver virksomheder og organisationer det løft, som de akut har behov for. Det kan være til at eksekvere en strategisk forandring, gennemføre et taktisk projekt eller holde kontinuiteten ved pludselig mangel på en nøglemedarbejder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2685905//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.