Visitator (fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske) til myndighedsafdelingen, Støtte og Koordinering Syd i Københavns Kommune | Københavns Kom
Københavns Kommune
Visitator (fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske) til myndighedsafdelingen, Støtte og Koordinering Syd i Københavns Kommune
Vil du være en del af en spændende myndighedsafdeling, hvor der er fokus på forløbskoordinering og tovholderopgaven i komplekse borgerforløb og sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt? Så skal du søge en stilling hos os.
Vores kollega er flyttet til vores søsterafdeling i Nord, så vi søger en visitator (fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske) til myndighedsafdelingen, Støtte og Koordinering Syd i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Københavnerne lever længere, og der bliver flere ældre med kroniske sygdomme og nedsat funktionsevne. Kortere indlæggelser og flere ambulante behandlinger betyder flere kommunale sundhedsopgaver, mere kompliceret pleje og flere borgerforløb på tværs af sektorer og på tværs af kommunens egne indsatser.
Vi vil i rollen som tovholder styrke fokus på borgernes forskellige behov og gennem høj kvalitet i myndighedsvaretagelsen sikre rette indsats og mere sammenhængende forløb, hvor en af visitators opgaver er at koordinere.
I Støtte og Koordinering arbejder vi med helhedssagsbehandling, der bidrager til at sikre kvalitet og effektivitet i de enkelte forløb. Du vil få kollegaer med en bred faglig erfaring og viden, vi har stor fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i forhold til vores sagsbehandling, som er præget af stor kompleksitet.
Til at hjælpe os med at understøtte myndighedsfunktionen, søger vi en visitator til følgende myndighedsopgaver.
De primære arbejdsopgaver kan være
- at koordinere borgerforløb og medvirke til at sikre kontinuitet
- sagsbehandling af ansøgninger efter serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning og genoptræning m.v.
- administrativ sagsbehandling
- visitationsbesøg i borgers hjem og på midlertidigpladser med henblik på vurdering af indsatser
- demensforløbskoordination
- at medvirke til at sikre gode udskrivelser fra midlertidige ophold med borgeren i centrum
- at medvirke til at fremme tværfagligt samarbejde internt i afdelingen og på tværs i kommunen
- daglig kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, pårørende og borgere
Vi forventer, at du har følgende kompetencer
- er professionel og fagligt dygtig med erfaring og kendskab til myndighedsområdet
- bidrager til et godt arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø
- løbende reflekterer over egen praksis og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
- deltager aktivt i sparring med dine kolleger og samarbejdspartnere
- er kyndig bruger af it og gerne med kendskab til Cura
- er serviceminded med en anerkendende tilgang til vores borgere, dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere
- er handlekraftig og beslutningskompetent
- har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt, da du får en stor kontaktflade med mange forskellige samarbejdspartnere
Vi lægger desuden vægt på, at du har øje for helheder, og at du ser det naturligt at medinddrage relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med udgangspunkt i borgers og pårørendes ønsker og behov.
Du bliver en del af en arbejdsplads med
- stor selvstændighed i forhold til opgaveløsning
- faglig sparring med kollegaer, faglig ressourceperson og ledere
- høj grad af tværfagligt samarbejde
- et godt og stærkt arbejdsmiljø, som er baseret på høj faglighed, respekt for hinanden og hjælpsomhed
- en medarbejdergruppe som fordeler sig bredt både aldersmæssigt og interessemæssigt, og som jævnligt laver fælles sociale arrangementer
- et grundigt introduktionsprogram, hvor du understøttes i din kompetenceudvikling som visitator med bl.a. fast mentor
- fleksibel arbejdstid med flex-ordning
- mulighed for hjemmearbejde 2-3 gange om måneden
- mulighed for at købe frokost i kantinen
- plads til udvikling
- et arbejde, hvor tværfaglighed og relationel koordinering er afgørende for myndighedsopgaven med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov
- en organisation, hvor der er fokus på trivsel
- fokus på de forandringer den nye ældrelov kalder på - fx nærvisitation
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og arbejdstiden er fordelt på hverdage i dagtimerne.
Visitation Syd holder til på Krumtappen 2, 2500 Valby, tæt på offentlig transport. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2025.
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mia Binderup på 51 85 36 92 eller afdelingsleder Camilla Murgia på 29 21 31 39.
Søg via linket senest fredag den 22. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler den 25. november.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: