Udlejningsmedarbejder til KAB - Barselsvikar
KAB
Er du glad for at yde god og professionel service? Og bliver du motiveret af en travl hverdag med et meningsfuldt arbejde, hvor du og dine dygtige kolleger i teamet løfter i flok? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en barselsvikar til vores fagligt stærke udlejningsafdeling. Vi er 25 udlejningsmedarbejdere fordelt på 4 teams, 3 konsulenter, 1 teamchef og 1 udlejningschef.
I KAB udlejer vi årligt omkring 7.000 gode og billige boliger, primært i hovedstadsområdet. I Udlejning tager vi os af den sagsbehandling og kundeservice, der er forbundet med udlejningen, herunder kundekontakt på telefon, mail og ved personlig ekspedition.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Opsigelser af lejemål
- Genudlejning af boliger og dialog med ansøgere, der søger bolig ud fra de forskellige kriterier, der regulerer vores udlejning
- Indgåelse af lejeaftaler
- Behandling af ansøgninger om fremleje og boligbytte
- Telefoniske og personlige henvendelser fra lejere, ansøgere, ejendomskontorer samarbejdspartnere i kommunerne mfl.
- Studiekontrol, genhusning m.v.
Du vil også have en stor berøringsflade med andre afdelinger i KAB og i driften.
Dine kvalifikationer
Der kan være mange indgange til stillingen, men først og fremmest er det vigtigt, at du har erfaring med administration og kundekontakt – og gerne erfaring med boligadministration.
Derudover ser vi gerne du:
- Er rutineret bruger af IT i dit daglige arbejde og er vant til at arbejde digitalt
- Er god til at kommunikere klart både mundtligt og skriftligt med mennesker fra alle samfundslag også gerne på engelsk.
- Er omstillingsparat og ser muligheder fremfor begrænsninger
- Har en systematisk, omhyggelig og effektiv tilgang til opgaveløsning og trives med en hverdag, hvor der ofte er nok at lave.
- Kan bevare overblikket i pressede situationer og evner at sætte fokus på vigtige detaljer
- Evt. har kendskab til vores administrationssystem UNIK
Vi tilbyder
Et job med afvekslende, udfordrende og ofte også komplekse udlejningsopgaver i en rar afdeling med gode kolleger. Her er mange hyggelige personaleaktiviteter, en god kantineordning, sundhedsforsikring m.v. Der vil være mulighed for hjemmearbejde i henhold til vores hjemmearbejdspolitik.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen inkl. frokost.
Arbejdsstedet er Enghavevej 81, 2450 København SV.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse er den 1. januar 2025. Barselsvikariatet løber indtil 1. november 2025 med mulighed for forlængelse.
Flere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamchef Helle Christensen på [email protected]
Ansøgning
Søg stillingen via nedenstående link "Send ansøgning" snarest og senest den 22. november 2024. Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Vi forbeholder os ret til at fjerne opslaget, når vi har den rigtige kandidat
Du skal være indstillet på, at der benyttes adfærdsprofil i forbindelse med rekrutteringen, og at vi ved ansættelse tager referencer.
KAB-fællesskabet
KAB er Danmarks største almene boligadministrator med mere end 70.000 lejemål i Hovedstadsområdet. Vi arbejder for bæredygtige løsninger og for at sætte nye dagsordener, der skaber værdi for både samfundet, boligorganisationerne og beboerne.
Afdeling: Jura og Udlejning
Ansøgningsfrist: 22 November 2024
Placering: Enghavevej, 81, 2450, København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: