Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til Vestbjerg Skole

Aalborg Kommune



Afdelingsleder til Vestbjerg Skole

Del jobopslag ved at kopiere linket

Er du en relationel leder med et ressourceorienteret børnesyn, og kan du gå forrest i at vise, hvordan man i den helt konkrete hverdagspraksis lykkedes med at stå på skolens fundament om, at børn gør det godt, hvis de kan?

Tror du på, at børns stemme er afgørende for, at vi kan lykkes med skolens opgave, og formår du både at vise vej og understøtte professionelle læringsteams i, at elevens stemme er en selvfølge i både dataindsamling og problemløsning?

Så er du måske lige dén, vi leder efter.

Vi søger en ny afdelingsleder pr. 1. februar 2025. Den primære ledelsesopgave vil være som daglig leder for Fase 1, som består af vores 0.-5. årgang.
Det er vigtigt for os, at du er en leder, der har ambitioner, har blik for fællesskabets styrker, er god til at skabe relationer, og at du ser dig selv som en stærk medspiller i vores ledelsesteam. Desuden møder du dine omgivelser med et positivt mindset og godt humør.

Kort om os
Vestbjerg Skole er en velfungerende skole med en fantastisk beliggenhed på kanten af Hammer Bakker. Udover undervisning i almenområdet varetager vi et af de to specialtilbud i skoleområde Nord, og vi er en af Aalborg Kommunes Rettighedsskoler. Derudover har vi en veldrevet DUS-ordning med en stor søgning.
I øjeblikket er vi godt 500 elever og omkring 80 ansatte på skolen.

I vores dagligdag er elevernes læring i fokus, og vi prioriterer faglighed, trivsel og dannelse højt.
Miljøet på skolen er kendetegnet ved mangfoldighed og rummelighed, hvor der er tydelige voksne, som møder børnene på en anerkendende og ligeværdig måde. Med afsæt i vores børnesyn tror vi på, at alle gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger de har.
Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, og vores kommunikation er baseret på en åben, tillidsfuld og direkte kommunikation. Udgangspunktet for al kommunikation på skolen er vores motto, som lyder: ”Det man ikke ved, kan man ikke gøre noget ved”.

Din ledelsesopgave
På Vestbjerg Skole har vi i øjeblikket særligt fokus på at udvikle professionelle læringsfællesskaber (PLF). Målet er at skabe en kultur, hvor samarbejdet er kendetegnet ved et fælles ansvar for elevernes læring, trivsel og dannelse. Målet er også, at vi kontinuerligt arbejder med at udvikle praksis på alle niveauer, og vi har fokus på at skabe rum og plads til dette. Derfor er vi optaget af, hvordan vi i ledelsen, med udgangspunkt i Professionel Læringsledelse, kan komme tæt på den enkelte medarbejder og vores teams, fordi det er en afgørende faktor for at lykkes med PLF.

Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af skoleleder, 3 afdelingsledere samt en teknisk serviceleder. Udover den primære ledelsesopgave som daglig leder for elever, forældre og personalet i Fase 1, er der også væsentlige ledelsesopgaver omkring PLC, Co-teaching og elever med specialpædagogiske behov i opgaveporteføljen. Der er pt. også en mindre undervisningsopgave samt overordnet ansvar for vikardækning.

Derudover bliver du en vigtig sparringspartner for det øvrige ledelsesteam i forhold til skolens pædagogiske og organisatoriske udvikling samt i forhold til at arbejde med ”ledelse tæt på”. Vi ønsker et stærkt ledelsesteam, hvor vores individuelle spidskompetencer sættes i spil, og derfor vil dine øvrige opgaver også blive afstemt ud fra dine særlige interesser og kompetencer i samarbejde med teamet.

Derudover tilbyder vi et job, hvor:

  • du arbejder på en skole baseret på helhedstænkning og helhedssyn på barnet
  • du får professionelle og omsorgsfulde kollegaer
  • der er gode muligheder for at afprøve ideer og udviklingstiltag
  • vi glæder os over hinandens succeser
  • du bliver en del af et godt ledelsesteam med fokus på faglighed, åbenhed og dialog
  • du har gode muligheder for kompetenceudvikling og ledelsesmæssig sparring

Din profil
Når vi spørger vores elever, siger de, at vi skal finde en afdelingsleder, der med udgangspunkt i en oprigtig interesse for vores elever er ”synlig, imødekommende, sød og skrap”.

Som leder ønsker vi, at du er synlig, nærværende og anerkendende. Du er god til at kommunikere med såvel elever, medarbejdere og forældre, og du får energi af at være tæt på medarbejderne, hvor du kan følge og understøtte deres opgaver og udvikling, så deres individuelle kompetencer kommer bedst muligt i spil. Du har et godt blik for potentialer, fremfor det der begrænser, og du har et vedholdende blik på, hvad der bringer os hen til endnu bedre løsninger og endnu bedre samarbejde på tværs af Vestbjerg Skole. Du har blik for udviklingsmuligheder, men du er også den, der kan følge aftaler til dørs i en travl hverdag. Vi tror på, at fællesskabet er et centralt grundlag for udviklingen af vores skole. Som leder skal du gå forrest i en kultur, hvor man rækker ud og samarbejder om vores fælles opgaver.

Derudover søger vi en person, der er en stærk læringsleder med stor pædagogisk og didaktisk indsigt. Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring og har gennemført en relevant lederuddannelse eller er indstillet på at gøre dette.

Du kan læse mere om vores skole på www.vestbjergskole.dk

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

For at høre nærmere om stillingen og aftale besøg på skolen er du velkommen til at kontakte skoleleder Steffen Hessellund på tlf. 31995602. Du kan også høre mere om Vestbjerg Skole hos skolebestyrelsesmedlem Mikkel Drejer Raunslund tlf. 26858658.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 9. december og mandag d. 16. december.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 4. december 2024

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
04.12.2024

Kontaktperson
Steffen Hessellund +4599824754 +4531995602

Stillingskategori
Ledelse

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2686053//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.