Få opslag som dette inden alle andre

Faglig stærk mellemleder pr. 1. januar 2025 til velfungerende børnehus

Greve Kommune



Faglig stærk mellemleder pr. 1. januar 2025 til velfungerende børnehus

Brænder du for pædagogik og ledelse? – og vil du gerne være med til at skabe de bedste læringsrammer for børnene i tæt samarbejde med medarbejdere og lederen? Så er det dig, vi søger!

Holmebo ligger i Greves smørhul, tæt på strand, grønne arealer, læringsrige legepladser, skoler og offentlige transportmidler.
Holmebo er normeret til 45 vuggestuebørn, 68 børnehavebørn samt 6 basisbørn.

Vi er en glad personalegruppe, som værner om hinanden og den positive arbejdsplads.

Husets værdier er bla. omsorg, anerkendelse, legerelationer og at have det sjovt. Det seneste stykke tid er der arbejdet med ”Det nye børnensyn”, hvor fokus har været at drøfte den pædagogiske praksis og justere den efter behov. Der arbejdes på at skabe inspirerende, udviklende, kreative og æstetiske læringsmiljøer, hvor børnene får mulighed for at veksle mellem selv at udforske, men også at kunne indgå i rammesættende læringsmiljøer.

Personalegruppen beskriver Holmebo som et hus med:

  • En høj pædagogisk faglighed. Traditioner vægtes, men der er plads til forandringer.
  • Det relationelle vægtes højt. Der bliver altid sagt godmorgen, og der udvises interesse og omsorg for hinanden. Der samarbejdes på tværs af stuer, og de støtter hinanden i hverdagen.
  • Der er fokus på at spille hinanden bedre og forskelligheder anerkendes.
  • Det gode humør er vigtigt, og det skal være sjovt at gå på arbejde.

Vi kan tilbyde en stilling, hvor:

  • Du skal være med til at forme din egen stilling og etablering af et nyt ledelsesteam, da stillingen er rimelig nyoprettet.
  • Dette skaber høje krav til dig og dine kompetencer, men giver også mulighed for at sætte dit præg på visioner og den pædagogiske linje.
  • Du vil få et tæt samarbejde med en personalegruppe med mange forskellige kompetencer.
  • Du er tæt på den pædagogiske praksis med stuetimer, hvor nærvær i relationen til børnene er vigtig. I starten vil dine børnetimer primært ligge i børnehaven.
  • Forældresamarbejdet prioriteres højt.
  • Du får et tæt samarbejde med de understøttende funktioner (fysioterapeuter, psykologer, ressourcepædagoger og logopæd), som er med til at løfte det pædagogiske arbejde i tæt samarbejde med medarbejderne.

Vi søger en mellemleder som:

  • Kan bidrage til udvikling af vores pædagogik, læringsrammer for børnene og vores organisation - alt dette i et tæt samarbejde med medarbejderne og lederen.
  • Kan ”stikke fingeren i jorden” og kan få initiativer til at vokse nedefra.
  • Er uddannet pædagog.
  • Har erfaring fra 0-6 års området.
  • Har erfaringer med forældresamtaler.
  • Vil være en teamplayer – en som gerne vil skabe noget sammen med andre, men som også kan arbejde selvstændigt.
  • Har overblik og kan skabe ro.
  • Kan lide det tætte pædagogiske arbejde på gulvet, og samtidig kan tage et ’udefra ind’ perspektiv på det pædagogiske arbejde og bringe det ind i ledelsesrummet.
  • Du skal kunne fungere som bindeled mellem ledelse og personalegruppe.
  • Har kompetencerne til at udvikle et tæt samarbejde på tværs af huset.
  • Kan give og modtage konstruktiv feedback.
  • Kan formulere sig tydeligt, fagligt og forståeligt.

Praktiske informationer:
Vi skal have din ansøgning, CV og eksamensbevis sendt elektronisk senest den 22. november 2024, hvor du uddyber din motivation til netop at søge stillingen som mellemleder i Holmebo. Vi vil gerne have, at du uddyber, hvilke kompetencer du har, som kan løfte den ledelsesmæssige og pædagogiske opgave, som vi har beskrevet. Vi ser frem til at høre fra dig!

Som mellemleder vil det ugentlige timetal være 37 timer, og stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025. Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelsen.

Hvis du har lyst til at komme på besøg og opleve vores skønne børnehus, eller hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til dagtilbudsleder Helle Holm på telefon 2931 0787.

Samtaler afholdes i uge 48.

Afdeling: Rådhusholmen 10, Greve

Lokation: Holmebo

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Greve Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Greve Kommune

Rådhusholmen 10, 2670 Greve

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2686119//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.