Direktør til Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Kan du sætte strategisk retning og udvikle og drive komplekse opgaver i en organisation med stor politisk opmærksomhed? Er du en dygtig topchef, som har ledelsesmæssige kompetencer? Og vil du være med til at fremme et sikkert og sundt arbejdsliv for alle og flytte arbejdsmiljøet i den rigtige retning? Så har vi en spændende stilling som direktør i Arbejdstilsynet til dig.
En vigtig samfundsopgave, der giver mening
Arbejdstilsynet er en moderne organisation, som løbende undergår forandringer og tilpasninger til omverdenens krav og forventninger. Arbejdsmiljø er et område med stor politisk opmærksomhed. Aktuelt bidrager Arbejdstilsynet til at gennemføre den politiske aftale fra 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping. Retningen for arbejdsmiljøindsatsen er fastlagt i Arbejdstilsynets strategi 2023 – 2026, der bl.a. udmønter politisk prioriterede midler i perioden.
Arbejdstilsynet består af et Arbejdsmiljøfagligt Center og tre tilsynscentre. Arbejdsmiljøfagligt Center udvikler og fastholder et højt niveau for arbejdsmiljøfaglig viden, der anvendes til bl.a. at understøtte Arbejdstilsynets indsatser samt dokumenterer effekten af Arbejdstilsynets indsats og virkemidler. Tilsynet med virksomheders arbejdsmiljø varetages fra tilsynscentrene i henholdsvis Hadsten, Kolding, Slagelse og København.
Du refererer til departementschefen i Beskæftigelsesministeriet og indgår i ministeriets koncernledelse. Du får direkte personaleansvar for to vicedirektører og tre tilsynsdirektører, og sammen har I ansvaret for at lede ca. 750 fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere.
Som direktør i Arbejdstilsynet har du det overordnede ansvar for Arbejdstilsynets opgaver og aktiviteter og skal sikre en sikker og smidig drift samt udvikling af Arbejdstilsynet.
Dine vigtigste opgaver vil være, at:
- Bidrage til og implementere de overordnede strategiske mål for Arbejdstilsynets virksomhed på kort og langt sigt
- Sætte ledelsesmæssig retning på udviklingen af Arbejdstilsynet og omsætte idéer og visioner til konkret handling.
- Skabe rammerne for et fagligt stærkt miljø, nytænkning og høj kvalitet i opgaveløsningen.
- Medvirke til at fastholde og udvikle gode samarbejdsrelationer med vores interessenter og samarbejdspartnere.
Direktør med fokus på resultater og ledelse
Du lykkedes bedst i rollen, hvis du:
- Har en stærk lederprofil, dokumenteret ledelseserfaring på topchefniveau og dokumenteret erfaring med at skabe resultater i en politisk ledet organisation og gerne erfaring med drift.
- er en visionær, anerkendende og motiverende leder, der forstår at skabe udvikling og resultater i en politisk ledet organisation
- Har gennemslagskraft og kan kommunikere klart om mål, forventninger og beslutninger.
- Kan arbejde strategisk og sikre indfrielse af mål og værdier.
- Har stærke analytiske evner og kan se muligheder og sammenhænge på tværs.
Som person er du ambitiøs og udviklingsorienteret. Dine opgaver skal oftest løses sammen med andre og på tværs af flere enheder og sammen med interessenter, så det er vigtigt, at dine samarbejdsevner er gode. Du skal kunne styre en stor variation af opgaver.
Herudover forestiller vi os, at du har en akademisk baggrund, gerne suppleret med en lederuddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter senest 1. februar 2025.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 (lønramme 40), og ansættelsen sker på åremål. Der er mulighed for forhandling af personlige tillæg. Ansættelsen vil ske efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.
Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelsen kunne ske som tjenestemand.
Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du kan sikkerhedsgodkendes til minimum klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde en sådan under hele din ansættelse.
Arbejdsstedet er Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø.
Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte departementschef Sine Frederiksen på tlf.nr. 5088 8564.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR- chef Rikke Perlman i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5174.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis senest mandag den 25. november 2024.
Vi forventer at holde 1. samtaler onsdag den 27. november og 2. samtaler torsdag den 5. december 2024. Der kan indgå test som en del af ansættelsesforløbet.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!
Afdeling:
Landskronagade 33, København Ø
Lokation: Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøfagligt Center, København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: