Få opslag som dette inden alle andre

IT-udbudsjurist til IT-Udbudsrådgivning og Kontraktstyring i Koncern IT | Københavns Kommune

Københavns Kommune



IT-udbudsjurist til IT-Udbudsrådgivning og Kontraktstyring i Koncern IT
Vil du arbejde med IT-udbud og IT-kontrakter hos en af landets største arbejdspladser? Så har du nu chancen for at blive en del af et engageret juridisk team med fokus på høj faglighed, udvikling og arbejdsglæde.
Bliv en del af Koncern IT
Vi tilbyder dig en unik mulighed for at arbejde med komplekse og spændende IT-projekter i en af landets mest dynamiske kommuner. Stillingen i afdelingen IT-Udbudsrådgivning og Kontraktstyring er placeret i Koncern IT, som er en enhed under Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Koncern IT bistår kommunens syv forvaltninger med at anskaffe, lede og implementere IT-projekter.

I afdelingen samarbejder vi tæt med kommunens mange forvaltninger, hvor din indsats vil være med til at opnå de bedste IT-løsninger og kontrakter. Hos os bliver du en del af et tæt og inkluderende fællesskab, hvor din trivsel og faglige udvikling prioriteres højt.

Da vi arbejder meget sammen både internt i afdelingen og på tværs af afdelinger, forvaltninger og faggrupper værdsætter vi en samarbejdende og inkluderende kultur. Derfor er det vigtigt, at du trives i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er en del af hverdagen, og hvor du kan bringe din juridiske viden i spil sammen med afdelingens dygtige kolleger.

Dine arbejdsopgaver
Som en vigtig del af vores rådgivende enhed vil du spille en central rolle i hele processen fra rådgivningen om de juridiske aspekter af IT-udbud til kontrakter, udformningen og idriftsættelsen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i, at

  • tildele på SKI’s rammeaftaler eller på dynamiske indkøbssystemer
  • facilitere EU-udbud af IT-anskaffelser
  • varetage en selvstændig kontraktportefølje
  • kontraktstyring og håndtering af IT-leverandører
  • bistå med juridisk rådgivning ved tvisthåndtering og forhandlinger

Vores kommende kollega
Som den ideelle kandidat til stillingen har du en serviceminded og proaktiv tilgang, og du trives i at yde kommerciel og juridisk rådgivning. Da rådgivning er en stor del af vores arbejde, skal du være i stand til at skabe gode og trygge relationer med dem du rådgiver. Da arbejdet til tider kan være præget af komplekse juridiske problemstillinger er det vigtigt, at du kan arbejde struktureret og har et skarpt øje for detaljer.

Herudover forventer vi, at du har følgende kompetencer og kvalifikationer

  • du har en Cand.jur. eller Cand.merc.jur.
  • du har interesse for udbudsreglerne og IT-kontraktretten
  • du skal formå at arbejde selvstændigt, men sætter også pris på at arbejde i et temaorienteret miljø, hvor vi hjælper hinanden
  • du er løsningsorienteret og kan tage selvstændigt ansvar for din opgaveløsning

Vi forestiller os, at du har erfaring med juridisk rådgivning og bistand inden for udbud og kontrakter. Relevant erhvervserfaring vil være en fordel, men ikke et krav.

Din nye afdeling
I vores afdeling er vi 14 engagerede og passionerede kolleger. Vores styrke ligger i, at vi er en blandet afdeling hvad angår erfaring, alder og personlighed, hvilket skaber et dynamisk og inspirerende miljø, hvor vi lærer af og med hinanden. Stemningen i teamet er præget af et højt humør og masser af hjælp og faglig sparring. Vi har meget fokus på, at alle skal have det godt, og at der er en god balance mellem privatlivet og arbejdslivet.

Selvom der i perioder er travlt, har vi altid tid til at hjælpe hinanden og til et godt grin.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt og aflønnes i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Der vil være mulighed for at blive ansat som special- eller chefkonsulent, hvis du fra et tidligere virke kan dokumentere en tilstrækkeligt stor erhvervserfaring.

Fysisk er vi placeret i et stort og moderne domicil ved Fuglebakken Station med et godt arbejdsklima, nye kontorfaciliteter, fitnessrum og kantineordning.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Katrine Lammers på 51 73 45 57.

Søg via linket senest mandag den 25. november 2024
Ansættelsesudvalget forventer at afholde 1. samtaler i uge 48/49 og eventuelle 2. samtaler koordineres med de udvalgte kandidater.

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige IT-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker IT-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (25.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2686608//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.