Få opslag som dette inden alle andre

Udvikler til stort digitaliseringsprogram

Domstolsstyrelsen



Udvikler til stort digitaliseringsprogram

Vil du sætte dit aftryk på et af de største offentlige digitaliseringsprogrammer lige nu? Vil du være med til at bygge et helt nyt system, der digitaliserer store sagsområder ved domstolene? Og vil du arbejde agilt med microservices, Kubernetes og et automatiseret deployment- og test-setup? Så er du måske vores nye kollega.

I de kommende år gennemfører Domstolsstyrelsen en omfattende digital modernisering på to af domstolenes største sagsområder – straffe- og skiftesagerne. Vi bygger it-systemerne fra bunden, og brugerfokus er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. It-systemerne vil skabe mere gennemsigtighed, større brugervenlighed og hurtigere sagsbehandling for titusindvis af brugere i hele landet.

For at kunne gennemføre denne digitale modernisering har vi etableret en programorganisation, der er ansvarlig for at udvikle den nye løsning. Til Straffe- og skifteprogrammet søger vi nu en it-udvikler, som i samarbejde med vores dygtige specialister inden for interaktionsdesign, informations- og løsningsarkitektur, it-udvikling, DevOps, jura og forretningsområderne vil bidrage til at skabe succes med de kommende års store digitaliseringsprojekt.

Om stillingen
Du bliver en del af enheden Product Management og Udvikling i Straffe- og skifteprogrammet. Enheden består af fire agile udviklingsteams.

Der er planlagt seks større releases frem mod 2026, hvor den nye løsning skal være færdigudviklet. På nuværende tidspunkt er tre ud af de seks releases idriftsat.

Dit primære ansvarsområde vil være at udvikle de nye releases. Du skal med andre ord omsætte brugerbehov og ønsker til konkrete løsninger.

I samarbejde med dine kolleger bliver dine vigtigste opgaver at:

  • bidrage til nyudvikling, både front- og backend
  • udarbejde og kvalificere dokumentation for den udviklede løsning
  • sikre at de forretningsmæssige krav kan implementeres teknisk
  • kvalificere testcases
  • fejlsøge, rapportere og rette fejl og mangler (bugs)
  • opsætte automatiserede tests
  • forberede og implementere tekniske tests.

I Straffe- og skifteprogrammet arbejder vi ud fra de agile principper og med nogle af de nyeste teknologier og metoder såsom:

  • Kodesproget JAVA (nyeste version)
  • OpenAPI Spec til "interface first"-tilgang
  • Microservices i Java med Spring Boot
  • Frontend som en SPA i Vue.js med TypeScript
  • End-to-end regressionstests med Spock og Geb
  • Kubernetes til containerorkestrering
  • Infrastructure as code, herunder GIT-OPS.

Vi har desuden fokus på testautomatisering samt på continuous deployment og kvalitetskontrol.

Hvem er du?
Vi søger både dig som har et par års relevant erfaring som it-udvikler og dig, som har flere års erfaring, da stillingen vil kunne tilpasses dine erfaringer og kvalifikationer. Vi lægger vægt på, at du har indgående kendskab til og erfaring med JAVA samt at du har erfaring fra store offentlige digitaliseringsprogrammer. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med den øvrige teknologi-stack, vi anvender i udviklingen af Straffe- og skifteprogrammet.

Du har formentlig en uddannelse inden for it, fx datalogi, softwareteknologi, informationsvidenskab eller lignende. Dertil skal du kunne formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Endeligt er det vigtigt at:

  • du har en blanding af tekniske evner og brugerforståelse
  • du kan indgå i en konstruktiv dialog med vores forretningsspecialister, som er dybt involveret i udviklingen
  • det er naturligt for dig at arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • du kan prioritere og planlægge dine opgaver og levere dem til tiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, vil du blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil eventuelt kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Er du ikke omfattet af AC-overenskomsten, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i staten mellem Skatteministeriet og HK/Stat samt OAO-S-fællesoverenskomsten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse. Du kan læse mere om sikkerhedsundersøgelser her.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I denne stilling får du arbejdssted på Gammel Mønt.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling med en forventet varighed til ultimo 2026.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Mere om stillingen
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef for Product Management og Udvikling Martin Buur på tlf. 5363 0105

Læs mere om Straffe- og skifteprogrammet her. Se også vores film om arbejdet hos os

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk. Her kan du også se vores programorganisering samt læse Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi.

Ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.

Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt og senest den 26. november 2024 kl. 12.00.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Afdeling:
Amagerfælledvej 56, København S

Lokation: Domstolstyrelsen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Domstolsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2686700//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.