Få opslag som dette inden alle andre

IT-supportelev

Mansoft A/S



Er du typen, der elsker at hjælpe andre – så meget, at du ikke kan lade være med at træde til, når venner og familie har tekniske problemer? Kan du lide at møde nye mennesker og tager imod nye udfordringer med åbne arme? Så er et elevforløb som Junior Support Konsulent hos Mansoft lige noget for dig!
Mansoft er et IT-konsulenthus med fastansatte IT-konsulenter og den fornemmeste opgave for os er at hjælpe vores kunder med deres it-udfordringer. Uanset om behovet opstår på grund af sygdom, ferie i supportteamet, eller fordi der er en ekstraordinær stor mængde supportsager, der skal løses, står vores IT-supportere klar til at træde til og hjælpe kunderne og deres brugere.

Hos Mansoft stræber vi efter, at 10 % af vores medarbejdere er junior konsulenter, og derfor prioriterer vi elever højt. Vi ser nemlig, at de gennem elevtiden udvikler sig enormt, og at vi efter uddannelsen står med nogle særdeles kompetente konsulenter.

KICK-START DIN KARRIERE
Som elev hos Mansoft vil du få erfaring med et bredt udvalg af opgaver hos vores kunder. Vi sikrer, at dine opgaver passer til dit erfaringsniveau, og i takt med at dine kompetencer udvikler sig, vil du få mere udfordrende og varierede opgaver.

I løbet af din elevtid vil du få erfaring med flere af følgende områder:

  • Support af applikationer (Microsoft 365) og operativsystemer (Windows 10/11)
  • Klargøring, installation, vedligeholdelse og fejlfinding af arbejdsstationer for slutbrugere
  • Brugeradministration (Active Directory)
  • Konfiguration og support af printere
  • Support af mobiltelefoner (Intune)
  • Opsætning og support af mødelokaler
  • Håndtering og dokumentation af sager i ticketsystemer (ServiceNow, Topdesk m.fl.)

AT VÆRE IT-elev HOS OS
Dine IT-kolleger hos Mansoft spænder fra andre IT-elever til seniorkonsulenter med over 15 års erfaring. Din nærmeste leder, Bo Widal, som er konsulentchef, lægger stor vægt på at skabe et fagligt fællesskab, hvor du altid kan søge råd og sparring. Vores medarbejderklub arrangerer sociale events, hvor vi får mulighed for at hygge og have det sjovt sammen. Her har vi bl.a. kørt go-kart, skudt løs til paintball, knækket koder i escape rooms og forsøgt os med velsmagende retter på madlavningskurser.

Vi har talt med vores IT-elev Oliver, der snart afslutter sin uddannelse som IT-supporter. Her deler han sin oplevelse af at starte som it-elev hos os

'Jeg valgte at blive elev hos Mansoft for at forstå, hvordan virksomheder på tværs af brancher har brug for support – noget jeg i den grad har erfaret igennem mine konsulentopgaver.

Min første opgave var både spændende og nervepirrende – jeg havde indledningsvis talt med kunden om de support opgaverne, som de ønskede hjælp til, men det var stadig med sommerfugle i maven, da jeg skulle derud. Jeg følte mig dog hurtigt som en del af teamet hos kunden. Det gav mig et kæmpe boost i både motivation og selvtillid at blive inkluderet fra start og tog mere ansvar, jo bedre jeg kom ind i opgaven. Oplevelsen bekræftede mig i, at jeg havde valgt rigtigt ved at blive konsulent. Nu har jeg lige skrevet under på en fast kontrakt og ser frem til at udvikle mig endnu mere”

Du står stærkt, hvis du:
er nysgerrig og ivrig efter at lære! Erhvervserfaring inden for IT er ikke et krav, men måske er du allerede den, venner og familie går til for IT-hjælp. Vi forventer desuden, at du:

  • Har gennemført grundforløbet på data- og kommunikationsuddannelsen
  • Behersker dansk flydende i skrift og tale og har et solidt engelsk niveau

Du vil nyde at arbejde i rollen, hvis du:

  • Kan lide at møde nye mennesker og er den, der typisk træder til for at hjælpe
  • Er skarp til at formulere dig og lytte aktivt
  • Spørger nysgerrigt ind og engagerer dig i andres behov
  • Får energi af at løse problemer og få tingene til at fungere
  • Føler et naturligt ansvar for at følge opgaver helt til dørs

VI TILBYDER DIG

  • En unik mulighed for både faglig og personlig udvikling gennem spændende opgaver og udfordringer hos vores fantastiske kunder
  • Mulighed for videreuddannelse og certificeringer, f.eks. inden for cloud-teknologier som Microsoft 365 og Azure, så dine kompetencer altid er opdateret
  • En aktiv medarbejderklub og sociale arrangementer, hvor vi mødes og har det sjovt sammen
  • Fastansættelse efter din elevtid, så du kan fortsætte din karriere hos os

KAN DU SE DIG SELV SOM VORES NYE IT-SUPPORELEV?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Send os dit CV og en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor rollen fanger din interesse, og hvad god service betyder for dig.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til konsulentchef Bo Widal på tlf. 3162 7252

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mansoft A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mansoft A/S

Kongevejen 418, 2840 Holte

Vi hjælper virksomheder med at optimere deres IT-infrastruktur og hjælper deres brugere med at løse deres udfordringer


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2686767//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.