International koordinator søges til Arts Studier
Aarhus Universitet (AU)
Det internationale område er i forandring. En kandidatreform og en faglig forandringsproces på Arts kræver, at vi tænker nyt om den måde vi arbejder med studenterudveksling på. Kan du byde ind i vores arbejde med internationale uddannelsesprogrammer? Og har du erfaring med at vejlede, administrere og kommunikere med internationale og danske studerende? Så er du måske vores nye kollega i team internationalisering hos Arts Studier, Aarhus Universitet.
Fortæl os kort i din ansøgning, hvordan du kan byde ind i nogle af nedenstående opgaver, samt hvorfor du har lyst at arbejde sammen med os:
- Kommunikationsopgaver særligt rettet mod exchange-området
- Redigering og udvikling af indhold på hjemmesider
- Administration og drift af ind- og udrejsende studenterudveksling
- Arbejde med digitalisering af Erasmus+ og løbende udvikling af administrationssystemet MoveON
- Rådgivning, vejledning og support af ind- og udrejsende studerende
- Samarbejde med fagmiljøer på AU og med internationale partneruniversiteter om studenterudveksling og etablering af udvekslingsaftaler
- Deltagelse i arbejdsgrupper og samarbejde med kolleger på Arts og på de øvrige fakulteter på AU
- Løbende opdatering og forbedring af information til både ind- og udrejsende studerende samt til fagmiljøer på AU og til internationale partneruniversiteter
- Deltagelse i projekter og aktiviteter på AU, der kan øge mobiliteten blandt studerende
- Afholdelse af ’onboarding’-aktiviteter for indrejsende studerende og tilrettelæggelse af deres studieplaner på AU
- Bidrage til- og understøtte aktiviteter i Arts Studier, afsnit for Vejledning og studieinformation, Karriere og Internationalisering i øvrigt.
Vi ønsker os, at du:
- Er vild med både administrative rutiner, udvikling og koordinering af mindre projekter
- Er en dygtig formidler og har mod på at holde oplæg både på dansk og engelsk
- Har erfaring med at arbejde med exchange-området
- Kan begå dig dygtigt i en politisk styret organisation med mange samarbejdspartnere
- Har evne for og lyst til at medvirke i løsning af andre af afsnittets opgaver efter behov
- Kan arbejde med websites i webredigeringssystem (CMS)
- Er diplomatisk og konstruktiv i din tilgang.
Lidt mere om, hvad vi kan tilbyde dig:
- Et spændende opgavefelt med høj grad af indflydelse på opgaveløsningen
- En arbejdsplads, hvor vi kan lide at være
- Kolleger som vil hinanden
- En dynamisk og foranderlig hverdag
- En afdeling med en uformel og respektfuld omgangstone
- Høj grad af videndeling
- Gode muligheder for faglig udvikling
- Flekstid.
Lidt mere om os
Du bliver en del af teamet Internationalisering i afsnittet Vejledning, studieinformation, Karriere og Internationalisering. Sammen med resten af vores afdeling, Arts Studier, har vi sat vores studerende i centrum og arbejder med vores studerendes brugerrejse som en kerneopgave i tæt samspil med både studerende og undervisere.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling på fuldtid pr. 1. januar 2025 med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Arbejdssted
Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, Aarhus C med tilhørende lokationer, og der må forventes rejser til vores campus i København enkelte gange.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder for det Internationale team, Lykke Ankersen på tlf. 93508316 eller koordinator Lise Hansen på tlf. 29425484.
Samtaler afholdes den 28. november 2024.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på arts.au.dk
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Internationalisering/Internationalisation
Ansøgningsfrist: 24 November 2024
Placering: Aarhus C Tåsingegade 3
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: