Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren kommunikationskonsulent til ekstern kommunikation

Energinet



Vil du være med til at udvikle og realisere vores kommunikative indsatser inden for vores store brintprojekt? Og vil du samtidig bidrage til at realisere målsætningen om at sætte vores vigtige samfundsrolle på dagsordenen?

De danske politikere har vedtaget nogle af verdens mest progressive klimamålsætninger. Hos Energinet spiller vi en stor rolle i at gøre dem til virkelighed. Vi sørger for strøm i stikkontakten og gas i hanerne. Hele tiden. Men det er ikke nok. Vi står overfor at udbygge elnettet markant, gennemføre store it-projekter og etablere en helt ny brintinfrastruktur. Det danske samfund skal elektrificeres, og det kan ikke ske uden os - ligesom det kan ikke ske uden nye, innovative megaprojekter.

Fokus på kommunikationsindsatser og tæt samarbejde med projekt- og linjeledelse

Du får en central rolle i at udvikle og implementere kommunikationsindsatser, der understøtter vores mål om at etablere en effektiv brintinfrastruktur i Danmark. Det indebærer tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter for at formidle vores initiativer klart og præcist - og varetage forholdet til vores eksterne interessenter.

Når dit daglige arbejde skal beskrives, lever det op til mange af klicheerne; Du skal have mange bolde i luften, og du skal være omstillingsparat. Men du skal ikke være det alene! Du træder nemlig ind i et fokuseret fagmiljø i en kommunikationsenhed med i alt 24 kolleger, der arbejder med anlægsprojekter samt intern og ekstern kommunikation. Her bliver du del af afdelingen Ekstern Kommunikation med otte gode kolleger.

Du kan se frem til en hverdag med følgende opgaver:

  • Rådgive ledelsen om kommunikationsindsatser – særligt i forhold til udvikling af brintinfrastruktur
  • Planlægge, udvikle og realisere kommunikationsindsatser, fx pressemeddelelser, interne nyheder og kommunikationsplaner på tværs af medier
  • Samarbejde og koordinere med projektet og linjeledelsen
  • Bidrage engageret til at udvikle og realisere de kommunikationsindsatser, Energinet har prioriteret

Erfaren rådgiver med tværmediel forståelse og politisk tæft

For at lykkes er der en række personlige og faglige færdigheder, der baner vejen for dig. Det er ikke en liste, hvor du skal kunne sætte tjek ud for dem alle sammen, men et udsnit af evner, der kan være vigtige for at excellere. Men vi er åbne overfor flere og andre tilgange.

  • Du har solide skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Du har strategisk udsyn, samtidig med at du kan håndtere dag-til-dag opgaver
  • Du arbejder selvstændigt og tager initiativ
  • Du har forståelse for projekter (kendskab til energibranchen kan være nyttig)
  • Du vil hellere handle på den tilgængelige viden end søge efter en ideel løsning
  • Du har gode evner for at skabe relationer, internt og eksternt
  • Forståelse for og erfaring med håndtering af interessenter
  • Gode engelskkundskaber.

Derudover forventer vi som udgangspunkt, at du har en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 24. november. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 28. november, hvor vi holder 1. samtale online, og 6. december, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

I ansøgningen ønsker vi, at du beskriver en case fra et tidligere job, hvor du har arbejdet med at udvikle og eksekvere en konkret kommunikationsindsats med mange interne og eksterne interessenter. Læg vægt på de strategiske og praktiske overvejelser, som du gjorde dig i forbindelse med opgaven samt de erfaringer og læringer, du tog med dig.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Manager, Anders Bak Cohr på tlf. 9391 4886.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2686807//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.